Anholdt for overfald på pige

Et tip fra en borger har ført til anholdelsen af den mand, som politiet mener overfaldt en kun 13-årig pige i en elevator. Manden blev anholdt fredag aften.

Han er sigtet for grov vold og sad natten til lørdag til afhøring hos kriminalpolitiet på Nørrebro. Ifølge kriminalpolitiets centrale vagtleder havde en borger oplyst, at den pågældende mand skulle have en jakke med fuglemotiv på ryggen - magen til den som pigen havde beskrevet. Hjemme hos manden fandt man både jakken, en saks, som kan være den, der blev brugt under overfaldet - samt andre "tekniske spor".

Manden bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør.

Overfaldet på pigen skete torsdag eftermiddag i Lundtoftegade. Pigen ville tage elevatoren op til sit hjem i et af højhusene i bebyggelsen, da en mand sprang ind i elevatoren lige før dørene gled i.

Da elevatoren havde sat sig i bevægelse, trykkede overfaldsmanden på "Stop"-knappen, hvorefter han gav sig til at slå og sparke løs på pigen. Samtidig trak han en saks eller noget, der lignede, frem og stak ud efter hende med den. Hun fik blandt andet en flænge i munden efter at være ramt af et hug med saksen.

Efter angrebet stak manden af, mens den chokerede pige søgte hjælp hos sin far i hjemmet på niende sal. Pigen blev straks kørt til lægebehandling, hvor hun blandt andet blev røntgenfotograferet, idet lægerne mente, at hendes kæbe kunne være brækket under angrebet.

Det viste sig, at hun blot var sluppet med mindre kvæstelser og knubs. Politiet på Nørrebro meldte fredag eftermiddag, at pigen - omstændighederne taget i betragtning - har det godt.

Ifølge kriminalpolitiets centrale vagtleder har manden forklaret, at han har haft et hukommelsessvigt og derfor intet husker om overfaldet.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en 40-årig mand, der bor i kvarteret. Han skulle til bladet have forklaret, at han intet anede om overfaldet og var på Christiania det meste af torsdagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen