Regenten atter i byen

Dronning Margrethe kom i går morges sejlende til Århus for at påbegynde dette års sommerophold på Marselisborg Slot.

Dronning Margrethe er atter i byen. Denne gang for at slappe af efter første del af dette års sommertogt med kongeskibet "Dannebrog" i fynske farvande.

Prins Henrik var ikke ombord, idet han allerede var i Fredericia for at deltage i de danske mesterskaber i dragesejlads med start i går og slut på lørdag.

Kongeskibet lagde til ved Honnørkajen lidt før kl. 9 i går morges, men de nysgerrige på land måtte vente i godt en time, før regenten under fuld honnør ombord gik i land.

En halv snes børn fra en børnehave i Egå ventede tålmodigt, og de blev meget glade, da dronningen hilste pænt på dem og tog imod de buketter, som børnene havde plukket i vejkanten.

I modsætning til officielle modtagelse af majestæten var det hele i går meget uformelt og med enestående mulighed for at komme helt tæt på dronningen. Selv om ankomsten af kongeskibet med dronningen ombord var adviseret i medierne, var der skønsvis kun 50-75 mennesker på kajen, som ventede på statsoverhovedet.

Kl. 10.05 trådte dronningen ud på det øverste dæk og hilste her på alle skibets officerer for at takke for et godt togt og skridtede også paraden af værnepligtige på dækket af. På agterdækket stod mandskab klar til at hale majestætens fane ned i takt med, at dronningen gik fra borde.

Storsmilende Margrethe

Med udsigten til nogle fridage på Marselisborg og det flotte sommervejr var det en storsmilende majestæt, som gik fra borde og vinkede til folk på land. Turen til Marselisborg foregik i kongehusets gamle kongeblå Daimler med nummerpladen "Krone 2".

Straks kongeskibet lagde til kaj, blev der en vældig travlhed ombord. Mandskabet gik i gang med at polere skibets messingdele til højglans, og landgangsbroen fik en meget grundig vask. Så ren og glinsende var landgangen, at mandskabet bagefter kantede sig ned for ikke at sætte ny aftryk.

Den ene af regentparrets gravhunde var også i land for at blive luftet af en af søværnets værnepligtige ombord.

"Dannebrog" til Grønland

På land rullede en salgsvogn fra bryggeriet Carlsberg ind på kajen og levede herefter op til bryggeriets "leverandør til det kongelige danske hof". Ølmændene kom med adskillige kasser øl og vand, som nogle af forsyningerne ombord på kongeskibet, der i går igen stak til søs for at sejle til Grønland.

Skibet vil ligge klar, når dronning Margrethe og prins Henrik indleder et officielt besøg på Grønland den 15. august.

Allerede den 10. juli venter den næste officielle opgave i forbindelse med, at der er audiens på Amalienborg.

kay.rasmussen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.