Fortsæt til indhold
Aarhus

Høj sol over Århus

På vej ud i en grøn træbåd. På vej mod en hovedopgave. På vej på hovedet i vandet. Eller blot sidde stille og kikke på. Mulighederne er uanede, når der pludselig dukker en solskinsdag op i alt det grå.

Af POUL BLAK

Og så lige som det lokale vejr er ved at gro fast som gråt i gråt - og vådt i vådt - så stikker den igen sit glade ansigt frem: Sommeren!

Og den virkelighed, der har været gråvejrstræls og sjaskesur, ser man nu pludselig gennem andre briller som solskinssmuk og gyldenglad.

Som nu i går, som blev en markant årtidsmodsætning til Gnags' vinterlige "Lav sol over Århus".

Og under den høje sol over Århus med tilhørende temperaturer lister man rundt og sikrer sig, at sommerglæden er intakt. At en anden, god, gammel sang - "Jeg bli´r så glad når solen skinner" - stadig har gyldighed. Også på disse kanter.

Kolde øl med håndtag

I en lille, grøn træbåd for enden af fiskerihavnen og op og ned ad stensætningen sidder Asser Munck og tømmer regnvand ud over rælingen fra bådens bund. Lidt efter skraber han en indtørret vandmand af dækket.

»Det er ikke min båd, men en jeg passer den for en bortrejst ven,« fortæller Asser, der er studerende på arkitektskolen. Han siger, at om lidt kommer et par andre af hans venner. Måske har de en fiskestang med, så man også kan forsøge at skaffe aftensmaden på bugten derude.

Men under alle omstændigheder har kaptajnen netop indkøbt seks kolde øl med paphåndtag.

Båden er en efterligning af en gammel "sjækte": En bådtype som tidligere brugtes meget på Limfjorden. Den har lige nu et sammenrullet sejl, men skulle det i den blide brise heller ikke udrullet kunne sætte fart i båden, har den endvidere en påspændt påhængsmotor.

»Turen har været aftalt i nogle dage, men at det skulle ende med at vi nu kommer ud i sådan et dejligt solskinsvejr, er jo bare en herlig gave,« siger Asser.

Drømmende palmer

Oppe i Botanisk Have står palmerne på sådan en dag inde i væksthuset og drømmer sig uden døre. Men for dem bliver det ved drømmen.

Anderledes med det utal af byens borgere og besøgende, der har lagt sig i det grønne græs mellem eksotiske træer og buske mens palmesolen bare bager ned fra oven.

Bag to vandret parkerede cykler ligger to ungersvende, iført bar overkrop og et rødt og et blot ringbind.

Det er Lasse Kjærgaard og Carsten Højlund. Begge fra Århus og begge studerende cand. merc. finansiering ved handelsskolen. De blev færdige med deres eksamen i fredags. Og sluttede begge med solskins-karakteren 10.

»Nu mangler vi bare at beslutte os for, hvad vores hovedopgave skal handle om,« fortæller Lasse.

Et kik i den engelske tekst i de to ringbind mere end antyder, at man skal være cand. merc. i finansiering for at fatte, hvad det er, de lige nu ligger og skal vælge imellem.

Lidt bag dem, under et bugnende valnøddetræ, ligger en pige med næsen pegende ret mod nødderne. Hun virker, som om dette for hende bare handler om at slikke sol.

»Egentlig skulle vi have siddet hjemme og gået mulighederne igennem i dag«, fortæller Carsten. »Men hvem kan blive inden døre i sådan et vejr, når man nu har muligheden for at komme ud?«

Og det der med at opholde sig i solen på sådan en dag, kan jo ligefrem være ens arbejde.

Livredder på job

Som nu Christian Bjørnskov, der læser økonomi på universitetet. Når studierne ligger sommerstille, er han nemlig livredder ved Moesgaard Strand.

Jobbet hører under Århus Kommunes Naturforvaltning.

Arbejdsdagen er fra klokken 10 til klokken 18.

»Men på gråvejrsdage sidder vi i skuret heroppe«, fortæller Christian.

Men lige nu sidder han og gør ikke noget - omringet af glade strandgæster.

Hvordan mon man får sådan et job?

»Man tager livredderprøven. Og det gør man vel at mærke én gang om året,« fortæller Christian, der for en ordens skyld også har bestået prøven som kystlivredder som en uddannelsesmæssig overbygning.

»Vi er tre mand, der skiftes. Dette er mit fjerde år. Og endnu har der kun været egentlig brug for min hjælp en enkelt gang. Men hvad, det handler jo også om, at folk skal føle sig trygge her. Og meget ofte kan jeg så i stedet træde til, når nogen har fået småskrammer eller er blevet forbrændt af en brandmand.«

Ved siden af Christian står en moderne redningskrans. Den er så moderne, at den ikke længere er en krans. Den hedder da også en livredningstorpedo.

»I dag er første dag i år, hvor de solbadende sådan for alvor også går ud og bader,« fortæller torpedoens ejermand.

Nede på badebroen bekræfter klassekammeraterne Hasse Gissel og Jim Neble at vandet er til at udholde. Selvom sandheden nu er, at de forsikrer det tænderklaprende.

Hasse og Jim, der begge er ti år, går på Åby Skole.

Men lige nu springer de i vandet fra broen.

Igen og igen.

At være ti år!

At have fået et tital til eksamen!

Eller at have et par venner og seks pilsnere med i en grøn træbåd på bugten!

Det er former for solskins-matematik, der lige netop går an. På en sommerdag som denne.

poul.blak@jp.dk