Kompetenceudvikling skal være for alle

På en konference om "Kompetenceudvikling i de århusianske folkeskoler" fremkom der gode ideer til, hvorledes folkeskolen kan udvikles i samspil mellem skolebestyrelse, forældre, elever og personalet på den enkelte skole.

I begyndelsen af juni måned modtog alle 800 deltagere til konferencen "Kompetenceudvikling i de århusianske folkeskoler" et hefte, som indeholdt et resumé af indlæg på konferencen den 6. marts. Det er skolerådmand Niels Erik Eskildsen, der har taget initiativet, og hans ønske med det udarbejdede materiale er at »fastholde diskussionernes omdrejningspunkter og dermed bidrage til en fortsat diskussion i århusianske skolekredse.« Heftet indeholder ud over et forord og indledning et resumé af Jesper Bo Jensens, Lars Kolinds og Kjeld Fredens oplæg samt en sammenfatning af de efterfølgende kommentarer og diskussioner. Afslutningsvis er der indlæg fra medlemmer af Udvalget for Skoler og Kultur.

Lokale forhold

Når man som skolebestyrelsesmedlem læser resuméerne af de tre oplægsholdere, er der en række gode ideer, der fortjener at blive drøftet i de enkelte skolebestyrelser. For det første: Skolen som lokal medspiller og en skolebestyrelse med reel magt. Ifølge Jesper Bo Jensen skal den lokale skole udformes efter lokale forhold. »Eleverne har forskellig baggrund fra skoleområde til skoleområde. Eleverne kan kun blive behandlet ens ved at blive behandlet forskelligt. I denne differentierede skole skal skolebestyrelsen have reel magt, og de skal derfor have indflydelse på undervisningen.«

Jeg er enig i, at skolen burde være et synligt kraftcenter med tætte forbindelser til de lokale fritids- og kulturtilbud. På den måde kunne ressourcerne udnyttes bedre og give en bedre sammenhæng og helhed i det lokale skole- og fritidstilbud. Skolebestyrelserne har i dag magt og indflydelse på undervisningen. For eksempel i kraft af deres ret til at godkende budget, time/fag-fordeling samt fagenes læseplaner og igennem udarbejdelsen af principper for relevante områder som teamdannelse, projektarbejde m.m. Men jeg kunne godt tænke mig, at indflydelsen på undervisningen også blev bredt ud til forældrene. F.eks i form af at forældrerådet i samarbejde med klassens team drøftede særlige indsatsområder, som der på forhånd var givet timer til. Det kunne være både faglige områder og sociale områder afhængig af klassens aktuelle behov.

Eleverne

I Lars Kolinds oplæg blev der fokuseret på et andet element: Innovation og eleven som idéudvikler. I det nye samfund er det »evnen til at kunne frembringe ny viden, omforme viden, tiltrække viden, dele viden samt at kunne håndtere intellektuelle processer, der producerer viden den egenskab,« der kan skabe værdi. Derfor skal idéudviklingen stimuleres i skolen, og eleven skal opfatte sig selv som idéudvikler. For at dette kan opnås, fordres en række ændringer i skolens organisation: Frihed til at skabe, mindre struktur, rammer der skaber stemning, ledelse gennem visioner, åbne rum og fri og åben kommunikation.

Jeg er enig i, at det er nødvendigt at gøre eleven til aktør i sin egen videnstilegnelse og vidensproduktion. Men dette kan kun nås, hvis skolens fysiske rammer ændres radikalt med f.eks. videnshuse, døgnåbne værksteder, globale læringsmiljøer etc. Den nye aftale mellem KL og Finansministeriet om bl.a. nye lånemuligheder åbner op herfor. Men også en anden organisering af undervisninger i form at selvstyrende- og budgetansvarlige lærerteam gående på tværs af klassetrin og traditionelle faggrænser er nødvendig. Denne udfordring skulle kunne klares indenfor den nye tjenestetidsaftale, som træder i kraft efter sommerferien.

Kjeld Fredens pointerede i sit oplæg et tredje element: En sammenhængende kompetenceudvikling i skolen. Nemlig sammenhængen mellem elevens og skolens udviklingsmulighed. »Børnenes kompetenceudvikling i skolen vil kun kunne ske samtidig med, at lærere og ledelse udvikler sig.« Jeg er helt enig i denne betragtning. Elevernes kompetenceudvikling er ikke at betragte som et stykke ler, som en upåvirket skulptør former i sine hænder. Hvor kvalifikation er en ting, der er bundet til en person (f.eks. musikerens evne til at spille klaver), så er kompetence en relation mellem mennesker (f.eks. musikerens mulighed for at spille musik sammen med andre musikere i et orkester). På samme måde kan der kun tales om kompetenceudvikling i skolen i relation til organisationens øvrige medspillere. Derfor må ledelsen i det kommunale skolevæsen kompetenceudvikles ligesom de øvrige aktører i skolens dagligdag: Elever, lærere, skoleledere, pedeller, sundhedspersonale etc.

Forældre

Konferencen blev afsluttet med Udvalget for Skoler og Kulturs refleksioner over dagens oplægsholdere: Tove Tolstrup udvidede i sin kommentar kompetencebegrebet til også at gælde forældrene. »Børn og voksne kan lære af hinanden, og børn skal have kompetencer med hjemmefra.« Helt enig og derfor skal forældrene også inddrages mere aktivt i planlægningen af skolens kerneydelse: Undervisningen. Louise Gade er i sin kommentar enig heri. »Der er brug for, at forældrene tager et større ansvar ved hjælp af, at der indgås kontrakt mellem skole og forældre om gensidige krav og forventninger. Det kan bl.a. handle om samtaler ved barnets skolestart og samtaler i forbindelse med barnets skolegang.«

Jens Winther ønskede at pointere, at alle grænser på skolen skal nedbrydes. »Det gælder også i forholdet til samfundet uden for skolen, eksempelvis idrætslivet i forhold til skolefritidsordningen,« og stillede forslag om »at skolerne gennemfører udvikling af det lokale skoletilbud, f.eks. i samarbejde med fritidslivet om musik, idræt og kreative aktiviteter.« En spændende tanke, der vil kunne styrke det lokale fællesskab omkring skole- og fritidstilbud. Marie Louise Ebdrup understregede i sin kommentar, »at forældreindflydelse er en vigtig demokratisk funktion. Forældrene skal føle et større ansvar for barnets udvikling og ikke kun aflevere børnene til skolen.« Ja, lad os få de gensidige forventninger op på bordet. Hvad er en moderne skoles krav til nutidens elever udover, at forældrene skal sørge for,at barnet har pakket skoletasken? Og hvad er moderne forælders krav til skolen udover,at den skal skabe tryghed og faglig vækst?

Netværk

Peter Thyssen afsluttede kommentarerne med et visionært forslag til et kompetencenetværk. »Århus skal bruge midler til at skabe kontakt mellem kommunens uddannelsesinstitutioner i et uddannelsesnetværk, evt. et "Uddannelsens Hus" omfattende folkeskolen, handelsskolen, universitetet, erhvervslivet.« En spændende tanke, at udvide rammen for kompetenceudviklingen til hele det århusianske undervisningsmiljø.

Magistratens 4. Afdeling skal have ros for initiativet med konferencen. Jeg håber, at de mange gode ideer vil sætte sig spor i de århusianske skoler, og at det i en nær fremtid vil være muligt at afsætte tid en ny konferencedag, hvor skolens opgave igen står på dagsordenen. Blot håber jeg ikke, at konferencen igen bliver på en hverdag, hvor mange forældre af økonomiske årsager vil være forhindret i at deltage. Prøv næste gang med en lørdag. Her har både forældre, elever og skolefolk tid og råd til at deltage.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen