Fortsæt til indhold
Aarhus

Musikalsk arvegods

Sangerinden Ann-Mette Elten, der sidste år havde stor succes med sin personlige fortolkning af 50'erne og 60'ernes kendte popsange, går nu endnu længere

Af LISETTE ARENT GREVE

tilbage i tiden og giver sit bud på, hvordan Kai Normann Andersens herlige revyviser og filmmusik kan synges i dag. CD'en udkommer den 19. oktober. Af Lisette Arent Greve

Hot, hot jeg har det hele hule hot - hot

i dagens løb har

jeg trådt - trådt

en tred've tusind trin

omtrent - det' vel pænt.

Hot, hot jeg banker brysslerne så flot - flot,

og lægger tøj i blød vådt, vådt,

og pøser i med pose blåt no'et så hot.

På en stille villavej i Hasle kan man høre, hvordan den 11-årige Kristian har det hele hule hot - hot.

Det samme er nemlig sket for ham, som for alle os, der for mange år siden fik den gamle Kai Normann Andersen melodi serveret hos vores bedsteforældre, hvor den gled ind sammen med de smurte søndagsboller og klæbede sig fast til vores tunge.

I vort fælles lydspor finder vi også "Jeg har elsket dig så længe, jeg kan mindes", "Den allersidste dans", "Jeg har en ven", "Alle går rundt og forelsker sig", "Titte til hinanden", "Du gamle måne" og "Man bli'r så glad, når solen skinner". Sange, som har fulgt os hele livet. Som vækker minder og berører os.

Sange fra kufferten

At unge Kristian også kan den med sailoren, der vil ta' kegler i hver en havn, beror på, at hans mor, sangerinden Ann-Mette Elten, har hevet de sejlivede ørehængere op fra sin kuffert med musikalsk arvegods og nu udgiver dem på en CD produceret af Kristians far, musikeren Niels Kierkegaard.

CD'en udkommer torsdag den 19. oktober.

Selv spiller Kristian trommer og er mest optaget af sin egen generations musik, men han synes, det er okay, det mor og far har gang i. At Ann-Mette Elten flere gange har overrasket ham i at synge "Hot Hot" er ikke blot et udtryk for en indleven i sine forældres musikalske univers, men også en bekræftelse på, at Kai Normann Andersens gamle svingere stadig har noget at sige os.

Op på fortjent piedestal

I år ville den flittige komponist være fyldt 100 år, og for den århusianske sangerinde er det en oplagt anledning til at hive ham op på den piedestal, som han fortjener.

»Kai Normann Andersen er pop- og underholdningsmusikkens svar på Carl Nielsen. Han er en ligeså talentfuld og gennemgående figur i dansk musik som den klassiske komponist, og han har sat sig spor hos de folk, der skriver de gode melodier i dag,« fastslår Ann-Mette Elten.

Med sikker stemme drager hun en linie til gruppen "På Slaget 12", som hun dannede i 1986 sammen med kæresten Niels Kirkegaard. De bragede igennem fra første album med sangen "Hjem til Århus", som siden er blevet fulgt op af flere hits på gruppens i alt syv album-udgivelser.

Nye numre

»Det er blevet sværere at komme ud med helt nye numre. Jeg kender flere eksempler på folk, der har arbejdet i flere år på nogle nye sange, som ingen hæfter sig ved. Tidsånden er, at man ikke giver sig tid til at lytte og genkende,« siger Ann-Mette Elten og afviser, at det er derfor, at hun nu er røget på nostalgibølgen med nyfortolkninger og genindspilninger af andres hits.

Således debuterede hun sidste år i eget navn med "Refrain", der indeholdt en lang række kendte Giro 413-klassikere, som Grethe Sønck, Birthe Wilke og Raquel Rastenni sang til tops på hitlisterne i de år, hvor hun selv begyndte at gå i skole hjemme i Ålborg.

Erindringsfase

Nu følger så de håndplukkede Kai Normann Andersen hits på CD'en "Hot Hot".

»For mig er det ligegyldigt, om der for tiden er en nostalgisk bølge, for det her handler om noget meget mere personligt. Jeg er kommet i en erindringsfase, og det tror jeg, mange oplever, når de har fået børn,« siger 44-årige Ann-Mette Elten, der er mor til Oskar på fem år og Kristian på 11 år.

I øvrigt har det altid faldet hende ganske naturligt at synge de gode gamle hits, også i de perioder, hvor det ikke har været en trend.

»Siden jeg i 1975 kom til Århus for at studere og begyndte at optræde i gruppen Erling Erlang & Trio, har jeg sunget gamle dansktop-numre. Og det var altså før, nogen tænkte på at gøre det og før, det blev tilladt,« understreger Ann-Mette Elten. Alligevel var det med en vis nervøsitet, at hun sidste år udgav "Refrain".

»Det kalder jo på øretæver at stille sig op og synge de numre, som Grethe Sønck og Raquel Rastenni har sunget, men jeg blev utroligt godt modtaget,« siger Ann-Mette Elten, hvis fortolkninger indbragte et salg på 70.000 albums.

»Dén plade var nødvendig for at gøre det, jeg gør nu. Den har givet mig modet til at synge Kai Normann Andersens melodier, der ofte er skrevet til en rolle. Mange af dem er da også blevet kasseret, fordi de er for knyttet til hans tid og en bestemt revyfigur, som ikke passer til en popplade i dag eller til mig,« forklarer Ann-Mette Elten, der både i "Musens sang" og ikke mindst i "Du gamle måne" er ude i et for hende grænseoverskridende rollespil.

Berørt af sangene

»Jeg er enormt berørt over teksten i "Du gamle måne". Her er et menneske, der er så langt ude, at han kun har sig selv og månen at vende sig til. Det er en eviggyldig tekst, men den har traditionelt været sunget af en mand, der fuld og med høj hat støtter sig til en lygtepæl. Den kliché har jeg brudt for at finde ind til kernen af følelser i mig selv, og det har krævet mod,« forsikrer Ann-Mette Elten og tilføjer, at det er den store kærlighed til netop de her sange, der bærer projektet. En kærlighed, der er vokset i hende og bare måtte komme til udtryk.

»De minder mig om min barndoms søndag, hvor far kørte Simca'en frem, og det hele var i orden, og familien skulle på skovtur. Jeg var omkring 10-12 år og gammel nok til at være alene hjemme, så jeg fravalgte udflugterne for i stedet at se de gamle danske biograffilm, som blev vist i fjernsynet. Det var specielt filmens musik og sange, der berørte mig og gjorde et stort indtryk,« mindes Ann-Mette Elten.

Det var i de samme år, at hun lod sig inspirere af en klassekammerat, hvis familie var medlem af Frelsens Hær.

Hård hud på sjælen

»Det var en fin oplevelse af være medlem af Frelsens Hær, og jeg fik hård hud på sangersjælen,« siger Ann-Mette Elten, der var syngende Frelserpige, indtil hun som 19-årig efter endt gymnasietid rejste til Århus for at læse kristendomskundskab og dansk på universitetet.

»Det var ingen tilfældighed, at jeg begyndte at læse kristendomskundskab. Det er heller ingen tilfældighed, at jeg ikke begyndte at læse teologi. Religion interesserer mig meget som tema, og det er mig langtfra ligegyldigt, men samtidig er det noget, der blot ligger i mig uden at have en bestemt retning eller tilknytning,« siger Ann-Mette Elten og taler sig varm om glæder og værdier i livet.

»Mine børn er den største glæde i min hverdag. Der er noget meget enkelt over den sammenhæng, man har med sine børn,« siger hun.

»En af de værdier, jeg forsøger at give dem med i livet, er fornuft. F.eks. når Kristian gerne vil have et løbehjul, fordi det lige er oppe i tiden,« siger hun videre.

Arbejder hjemme

Ikke mindst forsøger hun sammen med Niels Kierkegaard at give børnene en god ramme at udvikle sig i.

»Vi er nu havnet et sted, hvor vi ikke skal gøre noget specielt for at følge med. Vi har ikke travlt med at nå nogle mål, men vil selvfølgelig gerne fortsætte med at lave vores projekter. At vi har arbejdsplads i hjemmet fungerer rigtig godt og giver aldrig anledning til ballade. Vi giver os altid god tid til vores opgaver og kan udvikle tingene, fordi vi også er sammen, når vi ikke er på arbejde,« siger Ann-Mette Elten og erkender, at de lever et meget privilegeret liv.

Om fremtiden byder på flere nyskrevne hits fra På Slaget 12, eller om parret fortsætter med at udgive kendte og mindre kendte melodier af Kai Normann Andersen og hans lige, kan Ann-Mette Elten ikke sige noget om, men man skal kende det musikalske par dårligt, hvis ikke der er flere ørehængere på vej, som både Kristian og alle vi andre kan synge med på. lisette.greve@jp.dk