Sejlivede lus plager århusianere

Stigende problemer med lus hos de århusianske børn kan skyldes, at lusene er blevet resistente overfor luse-shampoo. Statens Skadedyrlaboratorium vil have undersøgt lusemidlerne.

Masser af småbørns-forældre er for tiden ved at rive håret af sig selv - og deres børn - i frustration over sejlivede lus i børnenes hår. I stigende grad florerer lusene i de århusianske skoler og daginstitutioner - og en del forældre har efterhånden mistet troen på virkningen af luse-shampoo.

Muligvis med god grund.

Eksperter i Danmark mistænker nu de såkaldte hovedlus for at udvikle resistens overfor luse-midlerne.

»Vi har en mistanke om, at lusene bliver resistente overfor de aktive stoffer, som er i lusemidlerne. Det begrunder vi i et løbende antal henvendelser fra forældre, som forgæves har behandlet efter forskrifterne,« siger Jørgen Jespersen, afdelingsleder i Statens Skadedyrlaboratorium.

Resistens-problemet er dokumenteret i andre lande som for eksempel England. I Danmark er fænomenet aldrig undersøgt, og derfor vil Statens Skadedyrlaboratorium nu forsøge at lave en dansk undersøgelse.

»Vi har laboratorier og kvalificerede medarbejdere til opgaven, men mangler pengene. Usikkerheden om resistens giver bekymring hos forbrugerne, og derfor vil en undersøgelse kunne forbedre vores rådgivning,« siger Jørgen Jespersen.

Mistanke bekræftes

Mistanken om lusemidlernes manglende virkning bekræftes af socialoverlæge i Århus Kommune, Søren Sørensen:

»Lus har i de senere år været et tiltagende problem i skoler og daginstitutioner i Århus. Det skyldes, at lusemidlerne ikke er så effektive, som de før har været, fordi lusene udvikler resistens. Vores råd er derfor ofte at bruge de gode gamle midler som tættekam, der kan være et ganske effektivt middel,« siger socialoverlægen.

En anden årsag til udbredelsen af lusene er ifølge Søren Sørensen manglende aktion fra forældrenes side. For et svagt led i kæden kan ødelægge hele indsatsen.

Indsats skal koordineres

»For at stoppe lusene i en børnehave eller en skolefritidsordning er det utrolig vigtigt, at alle forældre laver en koordineret indsats. Det er de fleste forældre med på, men af og til mangler der forståelse fra nogle forældres side, og så kan lusene blive ved at plage en klasse eller en børnehave i meget lang tid,« siger han.

Efterårsmånederne er højsæson for lus, og hovedlus smitter typisk ved kontakt mellem børnenes hoveder. Det er især børn i 3-10 års alderen, der får lus.

jorgen.rye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.