Bryllup i Scandinavian Congres Center

De to tidligere bryllupsmesser i Århus er blevet slået sammen til én. Derfor måtte den flytte til Scandinavian Congres Center, og det tiltrak ca. 2000 besøgende i løbet af søndagen.

Er man bange for ikke at huske det hele til at holde et rigtigt, traditionelt bryllup, så er det en god idé at tage på bryllupsmesse.

Her præsenteres alt, hvad et bryllup bør indeholde - og lidt til.

Helt fra den sjove polterabend med vennerne, over selve den store dag med familien og frem til den afsluttende bryllupsrejse med hinanden.

Med hovedvægten lagt på brudekjoler var der således sat fokus på tøj, foto, morgengave, vielsesringe, borddekoration, og meget mere, da østjyske forretninger med bryllupsudstyr søndag var samlet til bryllupsmesse i Scandinavian Congres Center.

Messens nyhed

Som en nyhed på messen kunne de ca. 2000 besøgende - fortrinsvis unge par med tydeligvis giftermål i tankerne - møde et firma, der har specialiseret sig i at arrangere polterabend for henholdsvis den kommende brudgom og den kommende brud.

Og selv om det ikke er god tone selv at arrangere sin polterabend, er indehaveren af firmaet Crazy Night overbevist om, at messen er en god idé.

»Man kan tage vores brochurer og så ubemærket tabe dem hos vennerne,« siger Kenneth Lund Petersen, der fik ideen til firmaet, da hans egen polterabend gik i vasken.

»Vores venner ville holde en fælles polterabend for os, men de kunne ikke blive enig om noget som helst,« fortæller Kenneth Lund Petersen, som tilbyder færdige koncepter til underholdende indslag på en polterabend.

CD-indspilning

Øverst på firmaets hitliste over de mest efterspurgte polterabend-aktiviteter står en CD-indspilning i et lydstudie, som efterfølgende afspilles for gæsterne til festen. Blandt oplevelsesaktiviteterne er en tur på en Harley Davidson motorcykel blandt de mest populære.

»Vi kan sammensætte en hel aften eller tilbyde enkeltarrangementer, og udgangspunktet er, at det skal være sjovt og give alle en god oplevelse. Det må ikke være ydmygende,« fastslår Kenneth Lund Petersen, der for eksempel afviste at deltage i et arrangement, hvor en ged skulle trækkes med polterabend-selskabet rundt hele aftenen.

Bryllupsrejser

I den anden ende af det fuldendte bryllup, tilbød Århus Rejsebureau bryllupsrejser, og i modsætning til Crazy Night har ejeren af rejsebureauet, Kirsten Andersen, deltaget i bryllupsmesserne i Århus i samtlige de 12 år, de har været arrangeret af Dansk Specialmesse.

»Thailand, Caribien og krydstogter er blandt topscorerne for tiden. Men det kan også være storbyferie i Europa. Bryllupsrejser er stadig meget brugt, selv om det jo let kommer til at koste 10.000-12.000 kr. plus lommepenge,« fortæller Kirsten Andersen.

Nødt til at flytte

Hun er også begejstret for, at bryllupsmessen er flyttet fra Varna Palæ til Scandinavian Congres Center, efter at Dansk Specialmesse også har overtaget den konkurrerende århusianske bryllupsmesse hos Hotel Kong Christian d. X.

»Vi har fået 20 ekstra udstillere med, så vi nu er oppe på 48, og derfor blev vi simpelthen nødt til at flytte. Vi var glade for Varna, men rammerne her i Scandinavian Congres Center er gode. Det ville aldrig gå i en idrætshal,« siger Carsten Charmig, Dansk Specialmesse.

michael.schroeder@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.