Gratisavis kan puste nyt liv i århusiansk aviskrig

Når gratisavisen MetroXpress fra i morgen vil blive uddelt i Århus, kan det betyde en ny opblussen i den lokale aviskrig mellem Morgenavisen Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende.

Det forudser medieforsker Preben Sepstrup, Århus, der betegner nyheden fra MetroXpress som en dårlig nyhed for især Århus Stiftstidende.

- Hvis MetroXpress bliver en succes i Århus, vil der være tale om en voldsom udfordring for Århus Stiftstidende, siger Preben Sepstrup, der forudser, at Jyllands-Posten kan føle sig fristet til at sætte nyt pres på Århus Stiftstidende, efter at der har været en vis tilbageholdenhed fra begge sider det seneste halve års tid.

MetroXpress vil udkomme i 65.000 eksemplarer, som skal uddeles fra stationer og trafikknudepunkter.

Aalborg får også en gratis-avis. Den udgives dog af Nordjyllands Avisselskab A/S, som også udgiver Nordjyske Stiftstidende.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen