Kritik af Falck efter timers bilkø

Falck kritiseres nu for at have været for længe om at rydde op efter den udbrændte lastbil, der i lørdags spærrede motorvejens sydgående spor i 12 timer.

Selv om Hadsten Brandvæsen kun var halvanden time om at slukke ilden i den lastbil, der lørdag morgen brød i brand på motorvejen, var det sydgående spor alligevel lukket i 12 timer.

Det kan man hverken forstå hos Århus Politi eller Hadsten Brandvæsen.

»Vi var færdige med slukningsarbejdet klokken 9.00, og resten af dagen ventede vi egentlig bare på, at lastvognen blev fjernet, så vi kunne gøre vejen ren,« siger Agner Mogensen, der er indsatsleder ved Hadsten Brandvæsen.

Kurt Wollesen, der er chefpolitiinspektør ved Århus Politi, kan heller ikke forstå, at Falck var så længe om oprydningen.

»Det, vi skulle have gjort, var at finde en entreprenør, der var opgaven voksen, når nu Falck var så længe om det. Det er jo politiets ansvar, at vejen er åben,« siger han.

Ilden hurtigt slukket

Ulykken skete klokken 7.30, og ilden var slukket klokken 9.00.

Vraget af lastbilen blev imidlertid stående på motorvejen og spærrede det sydgående spor fuldstændigt.

Sporet blev først åbnet igen klokken 19.30 fordi Falck var 10 timer om at rydde op efter ulykken. Resultatet af den spærrede motorvej var en bilkø, der lammede ferietrafikken sydpå med ventetider på op til fem timer.

Usædvanlig situation

Hos Falck fortæller amtsvagtleder Gunnar Thykjær, at Falckfolkene gjorde, hvad de kunne.

»Ved uheldet i lørdags opstod en ganske usædvanlig situation. Vi skulle have tømt lastbilen, og vi skulle have den flyttet. Det kan være sin sag at skaffe firmaer, der kan løse de forskellige opgaver så hurtigt. Vi stod og skulle bruge en BMS-kran for at få løftet bilen væk, og desuden skulle lastbilen tømmes først,« siger han.

Med håndkraft

Især tømningen af lastbilen tog ifølge Gunnar Thykjær lang tid.

»Der var 25 tons laks, som skulle fjernes med håndkraft, og den slags tager tid. Desuden tog det lang tid inden den vognmand, vi havde hyret til at fjerne fiskene, dukkede op,« siger han.

peter.moeller@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.