AGF får bøde og næse af DBU

DBU straffer AGF med en bøde på 5000 kroner og en kraftig misbilligelse for sikkerhedsbristen på Århus Stadion efter Viborg-kampen. AGF risikerer yderligere sanktioner ved nye episoder.

AGF får en bøde på 5000 kroner og en stor næse af DBU for den manglende sikkerhed på Århus Stadion efter kampen mod Viborg fredag den 27. september, hvor fem tilskuere hoppede over hegnet og løb ind på banen.

DBU fastslår, at 25 personer forsøgte at komme på banen efter kampen. Og det kritiseres, at de fem tilskuere, der løb ind på banen, ikke blev overgivet til politiet, som var tilstede på Århus Stadion.

Signalet er det vigtigste

»Det er meget sjældent, at vi uddeler bøder. Bødens størrelse er i og for sig ikke det væsentligste. Men det håber vi, at signalet er, for vi vil gerne gøre det klart for klubberne, at vi er opmærksomme på deres indsats på sikkerhedsområdet,« siger formanden for DBU's DM-disciplinærudvalg, Fritz Bonde.

»Vi har ligeledes gjort AGF opmærksom på, at vi vil se alvorligt på eventuelle senere tilfælde, der vil kunne resultere i, at vi straffer efter de sanktionsmuligheder, vi har,« siger Fritz Bonde.

Kan miste point

Dermed kan AGF risikere at blive fradømt retten til at spille på hjemmebane i en eller flere kampe eller blive fradømt point.

Det vil være DBU's reaktion, hvis sikkerheden på ny skulle svigte på Århus Stadion.

AGF accepterer DBU's afgørelse:

»Vi tager bøden og reprimanden til efterretning. Det er klart, at DBU ser med meget stor alvor på det, der er sket, og ikke ønsker gentagelser. Det er helt acceptabelt, og vi vil gøre alt for at forhindre gentagelser,« siger AGF's formand Erik Meineche Schmidt.

Sikkerheden strammet

AGF valgte efter episoden på Århus Stadion at stramme op på sikkerheden.

Alle fredagskampe vil fremover blive vurderet som højriskokampe, og antallet af kontrollører vil blive øget. Der vil ske en større overvågning af publikum under kampene med et udvidet observatørkorps.

Alle tilskuere, der bryder ordensreglerne, vil blive bortvist og få karantæne til AGF's kampe. Og AGF vil sende kontrollører til udekampe for at spotte ballademagere.

DBU noterer sig AGF's opstramning af sikkerheden.

»Vi har blandt andet modtaget fyldige redegørelser fra AGF, der tilkendegiver, at klubben vil iværksætte foranstaltninger, der skal forhindre lignende tilfælde fremover,« siger formand Fritz Bonde fra DBU's disciplinærudvalg.

anne.mette.svane@jp.dk

nikolaj.worm@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.