Thors hammer lever på naturvidenskab

Tro kan godt forenes med videnskab. Martin Hansen dyrker oldnordiske guder, når han ikke til daglig følger sit studium i teknisk fysik på Aarhus Universitet.

Da Harald Blåtand i 963 kristnede dannerne og opstillede Jellingstenene, var det slut for de nordiske guder. Thor måtte pakke sin hammer væk, mens Odin kunne forsvinde i glemsel i Asgård.

Det troede vi i hvert fald.

Men i de seneste år er der dukket trossamfund frem, som tager Odin og Thor op af skuffen igen. Her finder de noget, kristendommen ikke kan give dem.

»Det er sjæl - noget man kan mærke i hjertet. Det, jeg tror på, skal føles rigtigt. Jeg føler mig hjemme i denne tros tanke. Kristendommen taler ikke til mig på samme måde,« fortæller Martin Hansen, medlem af foreningen "Forn Sidr", der dyrker de oldnordiske guder.

Nordisk mytologi

»Da jeg var 15-16 år, begyndte jeg at se mig omkring i verden og læse om forskellige religioner. I takt med at jeg blev ældre og fik mere livserfaring, fandt jeg ud af, at det der tiltalte mig, var den nordiske mytologi,« fortæller Martin Hansen, der nu er 27 år og har været medlem af "Forn Sidr" siden 1998.

Martin Hansen læser til daglig teknisk fysik på Aarhus Universitet, og det er måske derfor, han har en videnskabelig tilgang til religion.

»Hvis vi tager en kaffekop og bygger et stort, flot tempel og så begynder at tilbede kaffekoppen, vil der efter noget tid opstå en bevidsthed om, at denne kaffekop er en guddom. Ganske som et ikon af Jesus på korset eller en statuette af Thor. Guddom er for mig, noget man definerer,« mener den 27-årige studerende.

Døbt og konfirmeret

Martin Hansen er døbt og konfirmeret, men har ikke på noget tidspunkt været egentlig troende kristen. I mange år var han ateist, men at han nu er asatroende, betyder ikke, at hans liv ser helt anderledes ud end før.

»Jeg lever ikke mit liv særligt meget anderledes, efter jeg er blevet asatroende. Det er bare en del af udviklingen i min person. Ligesom man ikke lever på samme måde, når man er 25 år, som når man er 15.«

De asatroende har ikke en dogmatik - altså ingen faste leveregler, de skal følge.

»I de 10 bud står en masse om, hvad du må og ikke må, men det har vi slet ikke noget af. Det må folk afgøre med sig selv. Vi har ikke nogen skyld, vi har kun os selv.«

Dermed har de asatroende en høj grad af frihed både hvad angår deres trosdyrkelse og deres livsførelse. Men det er en frihed, der forpligter.

»Jeg kan gøre, som jeg vil, men det betyder også, at hvis jeg laver noget skidt, skal jeg tage risen - laver jeg noget godt, kan jeg også tage rosen. Der er ikke noget behov for at tilsidesætte sig selv.«

I "Forn Sidr" er der ingen præster eller kirker, men foreningens medlemmer mødes nogle gange om året til "blot", som er en form for rituel ofring.

»Ifølge de islandske sagaer ofrede man før i tiden et dyr, som man brugte til et rituelt måltid. Det gør vi ikke i dag, for vi har vedtaget, at man godt må ofre slagtedyr, men så skal de slagtes i overensstemmelse med lovgivningen, og det er det svært at gøre på en græsmark. I dag er det primært en symbolsk handling, hvor vi ofrer mælk, æg, øl og hår.«

Om det virker?

Om det hjælper at bede til de nordiske guder om ro til eksamen eller tak for noget, man er glad for, ved Martin Hansen ikke. Præget af sit naturvidenskabelige studium har han dog et bud på, hvorfor ritualer kan have en effekt.

»Om det virker eller ej, er for mig et spørgsmål om det sind, man har. Hvis du skal ud og køre bil, og du er overbevist om, at det vil gå galt, så forøger du ubevidst risikoen for, at det går galt. Hvis du derimod tænker, at selvfølgelig når jeg mit mål helskindet, så har du også bedre chance for at nå det.«

At han som den ene lærermester har Einstein og som den anden Odin skaber ikke undren blandt hans medstuderende.

»Man kan jo ikke se på mig, at jeg er asatroende. Jeg har aldrig været ude for nogle, der ser skævt til min tro - hverken blandt studiekammerater, venner eller familie,« fortæller Martin Hansen.

stud.aarhus@jp.dk

"Forn Sidr"

er ikke godkendt som trossamfund i Danmark, men foreningens ansøgning ligger på Kirkeministeriets bord.

Foreningen er stiftet i 1997 med det formål "at skabe kontakt mellem nordisk funderede hedninger, der ellers ville havde gået og troet, at de var de eneste med den skøre idé."

Læs mere på www.fornsidr.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.