Prikkerunde før sygehusplan er klar

200 mellemledere på amtets sygehuse er de første, der nu direkte berøres af spareplanen. I løbet af få dage ved de, om de har fået prikket. Politikere og ansatte er overrumplede over forløbet.

Både politikere og ansatte er oprørte over, at amtet midt i høringsfasen går videre med sygehusplanen og gør klar til masseafskedigelser, halvanden måned før den endelige beslutning tages.

Spareplanen, som direkte berører fire sygehuse i amtet, får nemlig i disse dage jobmæssige konsekvenser for mellemledere, der er indkaldte til samtaler om deres jobudsigter. Og om få uger kommer turen til 800 menige ansatte.

Uhørt, grov metode

»Vi kan slet ikke i den nuværende krisesituation både gå konstruktivt ind i høringsfasen og samtidig tage stilling til valget mellem en fyring eller eventuel omplacering. Det er uhørt grov metode, amtets ledelse bruger. Reelt presser man jo beslutningerne igennem på bekostning af almindelige respekt for de ansatte,« siger tillidsmand for sygeplejerskerne på det lukningstruede sygehus på Samsø, Anette Fleron Güldner.

Også SF's gruppeformand i Århus Amtsråd, Bente Nielsen, er skuffet.

»Sygehusledelsens hastværk viser med al tydelighed, at høringsfasen er et spil for galleriet - og at man blæser på demokratiet,« mener Bente Nielsen.

Hun får opbakning af borgmesteren i Skanderborg, Alexander Aagaard (V), der også er formand for de 26 kommuner i Kommuneforeningen i Århus Amt.

Betænkeligt

»Selv om amtets ledelse kalder det for en "betinget fyringsrunde", så er det i høj grad betænkeligt, at man farer frem med jobsamtaler på et tidspunkt, hvor der stadig hersker stor usikkerhed om, hvorvidt planen vedtages. Det går klart ud over troværdigheden i befolkningen, for reelt tager man jo ikke høringsrunden alvorligt,« siger Alexander Aagaard.

Han advarer samtidig sine partifæller i Århus Amtsråd mod sygehusplanen.

»Ventre-borgmestrene i amtet har holdt flere møder med amtsrådsgruppen, hvor vi har advaret mod sygehuslukninger,« siger Alexander Aagaard.

»Det er mit indtryk, at amtsrådsgruppen har lyttet, og har taget kritikken alvorligt. Derfor tror jeg da også, at der bliver tale om markante ændringer i planen, selv om der ikke kan gives nogen garanti mod sygehuslukninger.«

Ifølge udtalelser fra amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S) er beslutningen om at gennemføre jobsamtaler truffet i enighed med medarbejdernes repræsentanter i amtets hovedsamarbejdsudvalg. Samtidig er den hurtige ansættelsesprocedure sket af hensyn til medarbejderne, så de kan »få et klart billede af, hvad der vil ske, hvis planen vedtages i december.«

jens.jorgensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.