Et politisk mandfolk og det modsatte

DER ER IKKE brug for en folkebevægelse imod nedlæggelse af sygehuse i Århus Amt. Der er brug for en folkebevægelse for fastholdelse af et godt sundhedsvæsen i Århus Amt, altså nytænkning, hvor brugerne tager et reelt medansvar for deres sygehus. At brugerne går ansvarligt ind i en prioriteringsdebat og ikke pr. automatik siger nej til alt. At medarbejderne ligeledes går ind i en positiv debat og er fleksible i forhold til det overordnede mål.

Der er brug for, at alle viser det engagement og den ansvarlighed, som desværre først opstår, når beslutningen er truffet. Det havde været rart med debatten, før amtet var tvunget til hasteløsninger. Amtsborgmester Johs. Flensted Jensen er et politisk mandfolk i debatten omkring det politiske ansvar. Amtsborgmesteren tager selv ansvar ved bl.a. at udtale, at beslutningen selvfølgelig er præget af såvel den nuværende som den tidligere regerings nødvendige opbremsning af udgifterne i amterne.

Amtsrådsmedlem Bente Nielsen (SF) er derimod en ansvarlig ynk, når hun klandrer en regering for skattestop/nødvendig opbremsning. Jeg har et spørgsmål til amtsrådsmedlem Bente Nielsen (SF): Hvornår vil du sætte ind med skattestop - før eller efter det samlede skattetryk når 100 pct.?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen