Gade vil ændre budgetproces

Forligspartierne forsvarede sig, og de borgerlige angreb, da processen bag det historiske budgetforlig i september onsdag aften var til debat i Århus Byråd ved andenbehandlingen af næste års budget.

Borgmester Louise Gade (V) vil have ændret byrådets procedure for de kommende års budgetlægninger.

Det fastslog hun onsdag aften, da hun ved byrådets andenbehandling af næste års budget angreb, at venstrefløjen sammen med Dansk Folkeparti forud for budgetforhandlingerne den 12. september havde indgået en aftale.

»Jeg beklager den fremgangsmåde, et flertal i byrådet valgte ved at holde en lukket proces fremfor den traditionelle åbne proces. Jeg troede, at byrådets partier var tilfredse med den åbne proces, men nu er der behov for en debat om, hvordan vi ændrer processen,« sagde Louise Gade ved andenbehandlingen af det budget, som en borgmester for første gang nogensinde ikke har haft indflydelse på.

Fra borgmesterens borgerlige støttepartier, de konservative og radikale, var opbakningen til hendes sønderlemmende kritik af forligspartiernes fremgangsmåde entydig, og især Dansk Folkeparti måtte stå for skud.

»Det konservative Folkeparti havde et lønligt håb om, at borgerne ved disse budgetforhandloinger skulle opleve systemskiftet. Det skete ikke. Dansk Folkeparti ville det anderledes. Resultatet er, at borgerne ikke fik det, de stemte på. Det nysocialistiske flertal er en realitet,« sagde den konservative Frederik Gammelgaard.

Så ikke tilbage

Dansk Folkepartis Brian Korsgaard afviste imidlertid kritikken.

»Frederik Gammelgaard tager Dansk Follkeparti til indtægt for, hvad V og K gik til valg på. Vi gik til valg på ønsket om en ny borgmester og på ønsket om styrkelse af det sociale område og ældreområdet. Det fik vi, så vi har opfyldt vores valgløfter. Dansk Folkeparti står, hvor vi hele tiden har stået, men V og K har måske på vej frem glemt at se sig tilbage, om jeg stadig hang på,« sagde Dansk Folkepartis byrådsmedlem Brian Korsgaard, der samtidig understregede, at han er skuffet over de hårde angreb fra Venstre, konservative og radikale, som kom frem i dagene efter budgetforliget i september.

Også de øvrige forligspartier forsvarede den opsigtsvækkende proces ved budgetforhandlingerne, der betød et politisk nederlag for borgmester Louise Gade.

Enhedslistens Keld Hvalsø Nedergaard tog en sammenligning op fra Venstres Jens Winther, som i forsommeren havde sammenlignet budgetforhandlingerne med starten til en bjergetape i cykelløbet Tour de France.

»I en bjergetape drejer det sig om at komme afsted uden den gule førertrøje, og det drejer sig om at komme afsted med en gruppe, der har vilje og styrke til at køre alene hjem. Mens dele af byrådet var ude at nyde festugen, sad en lille forsamling i det lokale demokratis centrum og lavede et gedigent stykke politisk håndværk,« sagde Keld Hvalsø Nedergaard, der dog straks fik cykel-sammenligningen tilbage igen fra dens oprindelige ophavsmand, Jens Winther.

Usportslig optræden

»Det er jo ikke sportslig optræden, når man rent faktisk kører etapen dagen før alle andre og står på toppen, når de andre møder til start ved startlinien,« sagde Venstres politiske ordfører. Også Socialdemokraternes ordfører Jacob B. Johansen havde gravet i byrådets arkiver og fundet en udtalelse fra den konservative ordfører Frederik Gammelgaard frem fra debatten om budget 2000 mellem K, R og S. Det forlig blev kaldet email-forliget, og forligspartierne blev angrebet for at have ført parallelle forhandlinger via email. Dengang forsvarede den konservative ordfører processen med ordene:

»Det er ikke formen, men indholdet, der er afgørende. At kritisere formen og især efterfølgende, ja, det får altså let karakter af tabernes misundelige vagtparade.«

Frederik Gammelgaard konstatede blot, at han ikke er misundelig på indholdet af budgettet for 2003.

»Men vi må konstatere, at der er ny politisk virkelighed, som giver stof til eftertanke, om proceduren fortsat er levedygtig,« sagde Frederik Gammelgaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.