Lægebil er et tilbud - ikke en besparelse

Den kommende lægebil på Djursland vil være bemandet med en speciallæge i anæstesiologi samt en specialuddannet redder.

LIS PEDERSEN og SOS-Gruppen har på det seneste haft en del indlæg vedrørende udrykningslægerne på Mols-Helgenæs. Sidst har Lis Pedersen efterlyst tal for besparelsen.

Etablering af en lægebil på Djursland er ikke en besparelse, men et tilbud til hele befolkningen på Djursland. Lægebilen skal ikke kun servicere borgerne på Mols/Helgenæs, men alle borgere på Djursland.

Og for langt de fleste bliver der tale om et betragteligt serviceløft, fordi det alene er på Mols, det hidtil er lykkedes at tiltrække udrykningslæger.

Lægehjælp på stedet kan gøre en forskel i mange tilfælde, men i de situationer, hvor folk er alvorligt kvæstede, er der behov for en særlig indsats. Iltforsyning til hjernen er meget vigtig, ikke mindst når patienten har lang transport til et sygehus.

Her har anæstesilæger en helt særlig kompetence. Gennem deres daglige arbejde på sygehusene har de erfaring med at sikre folk frie luftveje og anlægge respirator i de tilfælde, hvor folk ikke selv kan trække vejret.

Det redder liv, og det giver bedre livskvalitet for de overlevende - rigelig iltforsyning til hjernen mindsker risikoen for hjerneskader.

Personalet sidder klar

Ikke mindst derfor er den kommende lægebil bemandet med en speciallæge i anæstesiologi, der er ekspert i at behandle livstruende tilstande uden for sygehuset. Med sig har lægen en specialuddannet redder, der hjælper ham på skadestedet.

En lægebil døgnet rundt koster ca. 7,5 mio. kr. Til sammenligning koster udrykningslægerne på Djursland ca. en halv mio. kr. årligt. Men udrykningslægerne, hvoraf den ene er praktiserende læge uden anæstesiologisk specialuddannelse, dækker kun en lille del af den geografi, lægebilen skal dække.

Og udgiften til lægebilen er ens, uanset om den dækker Djursland inklusive Mols/Helgenæs, eller om den alene skal køre på Djursland eksklusiv Ebeltoft Kommune. Man sparer altså ikke noget ved at indskrænke det område, lægebilen dækker. Og udrykningslægerne i Knebel kan ikke dække hele Djursland.

Det er ikke til at komme udenom, at afstanden fra både Grenå og Kolind, hvor lægebilen er foreslået placeret, til Sletterhage er større end afstanden mellem Knebel og Sletterhage. En del af tidsforskellen reduceres ved, at personalet i lægebilen er frikøbt, så de så at sige "sidder på spring" og kan køre i samme øjeblik, de kaldes ud.

Udrykningslægerne passer i en del af deres vagttid deres almindelige arbejde i praksis. I den øvrige del afvagttiden er udrykningslægerne til rådighed i deres fritid. I begge tilfælde vil de ofte have brug for et par minutter til at gøre sig klar til afgang.

Og det, at lægebilen vil være længere tid undervejs end udrykningslægen, betyder ikke, at folk ikke får hurtig hjælp. Samtidig med, at man kalder lægebilen eller som nu udrykningslægen, kaldes også altid en ambulance.

Uanset om lægen eller ambulancen når frem til patienten først, påbegyndes behandlingen med det samme.

Tyndt befolket område

Hvis ambulancen er først fremme, overtager lægen behandlingen, så snart han er fremme. I de mest alvorlige tilfælde følger han med patienten ind på sygehuset, normalt vil lægens indsats kunne afsluttes på stedet, og patienten vil kunne køres til sygehuset af ambulancepersonalet alene.

Det fremføres i læserbrevsindlæggene, at der vil være stor risiko for, at lægebilen er optaget andetsteds i amtet, når der er brug for den på Mols.

Det kan ikke afvises, at det kan ske, men det område, lægebilen på Djursland skal dække, er tyndt befolket.

Fem-seks gange i døgnet

Med udgangspunkt i antallet af akutte ambulanceture i 2002 er det beregnet, at der i gennemsnit vil være behov for en lægebil på Djursland, i Randers, Langå, Nørhald, Purhus og Mariager fem-seks gange i døgnet. Heraf vil i gennemsnit to ture dækkes af lægebilen fra Randers, der kommer til at køre i dagtiden. Risikoen for sammenfaldende opkald er ikke stor. Til sammenligning kører lægebilen i Århus ca. 14 ture på et døgn.

Sammenfattende vil jeg sige: Ja, med nedlæggelse afudrykningslægeordningen og indførelse af en lægebil på Djursland i stedet får nogle af borgerne på Mols/Helgenæs lidt længere ventetid end hidtil, før lægen når frem.

Til gengæld får alle borgerne på Djurs land et meget kvalificeret tilbud om hurtig og specialiseret lægehjælp ved alvorlig sygdom og ulykke. Og ambulancerne på Mols vil køre ganske som hidtil, alle med behov for det vil fortsat få hjælp hurtigst muligt, når det virkelig gælder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen