Støtte fra USA til handelshøjskole-projekt

Forskningsprojekt på Handelshøjskolen i Århus udvalgt blandt 75 projekter til at få støtte fra amerikansk firma.

Forskere på Handelshøjskolen i Århus har fået projektstøtte på 500.000-700.000 kroner til et et-årigt forskningsprojekt, der skal belyse virksomheders forretningsmodeller.

Støtten kommer fra en projektpulje, der er doneret af firmaet KPMG i USA i samarbejde med University of Illinois, og Handelshøjskolens projekt er ét af i alt 12 projekter, som blev udvalgt i et ansøgerfelt på 75 projekter.

Leder af projektet er professor Per Nikolaj Bukh, Institut for Regnskab. Med støtten får han og de øvrige forskere nu mulighed for at dykke ned i et område, som handler om kommunikation eller mangel på samme.

Emnet er forståelsen for virksomheders forretningsmodeller set fra ledelsens side og set fra analytikerens side.

Forskernes tese er, at der er er kommunikationskløft mellem de to parter. For at få støtten fra USA skal projektet inddrage en konkret virksomhed, og her har Århus-forskerne valgt virksomheden Coloplast, der har 20 analytikere tilknyttet som rådgivere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen