Bag helhedsplanens kulisser

Helhedsplanen for de bynære havnearealer er en kompliceret affære, og det kræver mod og mandshjerte hos de folkevalgte at gennemføre den.

DER ER visse konsekvenser ved at ændre Århus Havns arealer fra aktiv havneanvendelse til byformål, som man ikke umiddelbart tænker over efter at have læst "Forslag til helhedsplan for de bynære havnearealer", men som det fremgår, er helhedsplanen rammen om den kommende udvikling. Den indeholder de grundprincipper og den røde tråd, som skal forfølges i omdannelsen af de bynære havnearealer.

Det hedder endvidere: »Planen tilstræber at bibeholde havneatmosfæren i den nye, havnenære by, dels gennem det fortsatte naboskab med en aktiv havn, dels gennem bevarelse af bygninger og miljøer. Desuden ved at sikre besejlings- og anløbsmuligheder for de typer af skibe, der giver kolorit til et ægte havnemiljø.«

Mange fortolkninger

Det er formuleringen »anløbsmuligheder for de typer af skibe, der giver kolorit til et ægte havnemiljø«, der kan give anledning til mange fortolkninger. Tænker forfatterne til helhedsplanen på "Fregatten Jylland", Mols-Liniens færger, flådefartøjer, coastere der laster vindmøller, træ, korn eller foderstoffer, lyseblå fiskekuttere, krydstogtskibe, "Dannebrog", flådefartøjer, "Fulton" eller andre træskibe med en duft af tjære og tovværk med minder om de gode gamle dage, da skibe var af træ og søfolk af jern - dog ikke efter landlov.

Nu kan det godt være, at nogle mener, at det er helhedsplanens bastioner, der skal skabe et ægte havnemiljø? Ifølge ordbogen er en bastion "den fremspringende del af en fæstningsvold forsynet med skyts til skydning langs voldens ydersider". Det må siges at være noget af en begyndelse til et andet miljø på havnen, der bringer minder om fortiden og nordmændenes hærgen i Århus. Det var tiden før Oslofærgen "Holger Danske", da vore naboer satte byen i brand.

Spændende detaljer

Nu indeholder helhedsplanen mange andre spændende detaljer - men inden man kommer så langt, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de såkaldte bynære havnearealer og nordhavns-arealerne med Containerhavn Nord og Mols-Liniens færgeterminal tilhører virksomheden Århus Havn, der selv har udviklet, finansieret og betalt disse arealer gennem de afgifter, der er opkrævet hos det erhvervsliv, der har benyttet havnearealerne med kajer, bagland, bassiner, kraner og pakhuse. Hverken Århus Kommune, amtet eller skatteyderne har været med til at betale havnens arealer eller drift.

Derfor har virksomheden Århus Havns dispositionsret over disse arealer, og det provenu, disse havnearealer indbringer ved salg, tilfalder virksomheden Århus Havn. Samtidigt skal salget foregå på almindelige markedsvilkår. Virksomheden Århus Havn skal med henblik på at kunne bibeholde sin omsætningskapacitet foretage de nødvendige investeringer i erstatningsarealer og udbygning af bl.a. Containerhavn Øst, hvor Maersk Line i dag har deres containerterminal. Overgangen til byhavn indebærer bl.a., at de bynære havnearealer samt muligvis nordhavnsarealer med pier 3 og 4 skal udbydes til salg.

Helhedsplanen forudsætter, at ændringer fra aktiv havn til byhavn vil ske gradvis. Der tales om en periode på 20 til 30 år. I den forbindelse vil vi opfordre Århus Byråd til, at overgangen til byaktiviteter sker med beslutsomhed og handlekraft med henblik på at undgå den usikkerhed, der vil opstå med hensyn til disponering af de nuværende og kommende arealer, og den bekymring, der vil brede sig til de virksomheder og de medarbejdere, der har deres daglige arbejde på Århus Havn.

En revideret plan

Indtil der foreligger en endelig plan for de bynære havnearealer, herunder den vigtige afklaring af de finansielle og økonomiske aspekter, skal virksomheden Århus Havn og dens servicevirksomheder kunne disponere over de arealer, der fremgår af helhedsplanen til almindelige erhvervsmæssige aktiviteter, som der sædvanligvis finder sted i danske og udenlandske trafikhavne.

Vi må også gøre opmærksom på, at der ifølge "Regionsplantillæg om udvidelse af Århus Havn" fra august 1997 - opereres med det såkaldte alternativ 4 - Den reviderede masterplan, hvor man i modsætning til den helhedsplan, der har været ude i debat, bibeholder nordhavnsarealerne med pier 3 og pier 4 til erhvervsmæssige aktiviteter, herunder ro-ro trafik med eksempelvis færger og et alternativ 5 - byhavnen, der inddrager pier 3 og 4 til byaktiviteter - mod at der foretages en ekstra udbygning ud i bugten mod sydøst (uden på Containerhavn Øst).

Det er det såkaldte byhavnsalternativ, som det fremgår af helhedsplanens side 38 nederst og regionsplantillæggets side 18. Formålet er bl.a., at Århus Havn skal kunne disponere over en samlet kapacitet på 20 mio. tons og 850.000 containerenheder - se regionplantillægget - hvilket svarer til den forventede udvikling i de kommende 20 år. Århus Havn vil i 2003 formentlig nærme sig en containeromsætning på 425.000 containere. Ifølge internationale søfartseksperter stiger containeromsætningen p.t. med 8 til 10 pct. om året. Dette bringer målet på 850.000 containere inden for rækkevidde.

Ekstra udbygning

Inddrages nordhavnsarealerne med pier 3 og 4 til byformål, hvilket der planmæssigt af Århus Amt er taget højde for i det omtalte regionsplantillæg, indebærer dette en ekstra udbygning af havnen ud i bugten mod sydøst fra Containerhavn Øst, men denne ekstra udbygning er endnu ikke kommuneplanlagt. Denne udbygning er imidlertid en forudsætning for byaktiviteter på pier 3 og 4. Derfor er det vigtigt, at der sker en opprioritering af kommuneplanproceduren af hensyn til virksomheden Århus Havns og erhvervslivets planlægning. Lad det ske sammen med den kommuneplanlægning, der skal finde sted i efteråret 2003. Sker dette ikke, vil usikkerheden brede sig.

Andre forudsætninger er den handlingsplan, der blev vedtaget af byrådet i december 1997 i forbindelse med masterplanen for Århus Havn, hvoraf det fremgår, at der senest samtidig med den fuldstændige udflytning af containerterminalen fra pier 4 til Østhavnen omkring 2012, skulle være en færdigbygget, lukket tunnel under Marselis Boulevard, og at projekteringen af tunnelanlægget påbegyndes senest, når der skønnes at være fire år tilbage til flytningen af containeromsætningen fra pier 4 til Containerhavn Øst. Det forventes, at projekteringen påbegyndes i 2008.

Det er byrådet, der har nøglen til flytningen af containeraktiviteterne fra pier 4 til Østhavnen, hvor der alene af virksomheden Århus Havn skal foretages investeringer, der overstiger 500 mio. DKK.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at udbygningen af Containerhavn Øst finder sted inde i havnebassinet mellem Maersk Containerterminalen og foderstofterminalen (tidligere kulterminalen) og ikke ude i bugten.

Mod og mandshjerte

Uden løsning af Marselis tunnelproblematikken bliver der med byrådsbeslutningen fra 1997 ikke muligt at flytte Nordhavns containeraktiviteterne fra pier 4 til containerhavn Øst. Det giver p.t. en stor usikkerhed hos havnens brugere, der har viljen til at foretage de nødvendige investeringer i Containerhavn Øst.

Vi forventer også, at byrådet vil arbejde aktivt for at finde en løsning på Grenåbanens passage langs de bynære havnearealer med henblik på at udgå den barriere, som Grenåbanen skaber mellem byen og havnen. En planlagt øget frekvens på Grenåbanen vil forværre situationen og er ikke i overensstemmelse med borgernes ønske om en grøn havn langs havnepromenaden, hvor der hvert syvende minut vil komme buldrende et tog forbi med syv passagerer, der vil nyde godt af hastighedsopgraderingen fra 30 km i timen til 70 km i timen på strækningen Europaplads til Østbanetorvet.

Helhedsplanen for de bynære havnearealer kræver mod og mandshjerte M/K hos de folkevalgte - lad det ikke ende som en ny udgave af landtransportcenteret, Aarhus Internationale Lufthavn, eller hvad vi nu kan finde frem af lokale dårligdomme.

Hvor indbydende det end ser ud i "Forslag til helhedsplan for de bynære havnearealer", så er det en kompliceret sag, hvor tingene hænger uløseligt sammen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen