Scenekunstnere i fælles netværk

Målet er at forbedre arbejdsbetingelserne for byens frie scenekunstnere, når 16 grupper i dag markerer, at de er gået sammen i en fælles forening.

Hvis Århus skal profileres som kulturby, bliver man nødt til at udnytte og styrke det potentiale, der findes i de frie produktionsmiljøer, heriblandt den frie scenekunst.

Det mener stifterne af foreningen SAFSA - Sammenslutningen Af Frie Scenekunstnere i Aarhus - der i aften markerer sin stiftelse med en reception i Scandinavian Congress Centre.

Foreningen tæller 16 frie, professionelle scenekunstgrupper med hjemsted i Århus og spænder over forskellige kunstarter som teater, performance, dans, installationskunst, digital kunst, videokunst og eksperimenterende musik.

Ifølge Lone Hersted, der er medlem af forretningsudvalget i SAFSA, har den frie scenekunst trange vilkår i Århus, der hidtil har satset mere på at indkøbe færdige produktioner udefra end på selv at støtte lokale kunstneres kreative initiativer.

Indbyrdes konkurrence

Og vilkårene er blevet yderligere forringet efter regeringens generelle beskæringer på kulturområdet og nedlæggelsen af Kulturministeriets Udviklingsfond, som nogle af byens frie scenekunstgrupper fik projektstøtte fra.

Siden har grupperne været henvist til at konkurrere indbyrdes og med byens øvrige kunstnere, projektmagere og kulturiværksættere for at få del i krummerne fra Fritids- og kulturforvaltningens frie midler fra kulturudviklingspuljen og vækstlagspuljen, der, når de øremærkede basistilskud er modregnet, udgør ca. 2,5 mio. kr. på årsbasis.

»Vores mål er at forbedre arbejdsforholdene for de 16 grupper. Der er for få frie midler, og der er kommet mange nye ansøgere. Derfor har vi brug for et fælles talerør, så vi bedre kan indgå i en dialog med Fritids- og Kulturforvaltningen, kommunalpolitikerne, pressen og publikum,« siger Lone Hersted.

»Kendetegnende for de frie scenekunstnere er, at de har brugt mange år og ressourcer på at dygtiggøre sig inden for deres felt, f.eks. som elever på Nordisk Teaterskole, School for New Dance Development i Amsterdam, Dartington College of Arts i England, Multimedieuddannelsen og Afdeling for dramaturgi ved Aarhus Universitet, for blot at nævne nogle få uddannelsessteder. Men hvorfor ikke satse mere på at udnytte disse menneskers kompetencer og give dem nogle ordentlige arbejdsvilkår?« spørger Lone Hersted.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen