Thorninger med igen

Efter seks års fravær fra et AGF-hold er Thomas Thorninger igen klar til at spille for Århus-klubben.

Angriberen er med på AGF's ligareservehold mod Silkeborg i dag kl. 17.00 på Hørning Stadion, hvor det er meningen, at Thomas Thorninger skal danne duo oppe foran med Morten Poulsen.

Thorninger skiftede i 1997 fra AGF til Perugia i Italien, vendte hjem til FC København, inden han igen tog til Italien. Denne gang gjaldt det et ophold i Udinese, hvor han aldrig fik chancen.

Med på AGF-holdet er bl.a. Henrik Bøgebjerg og Jan Klausen, mens U/17-landsholdsspillerne Navid Dayyani og Bo Storm begynder på bænken. JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen