Flere farlige bakterier og vira

Hvad hjælper det at lære børnene, at de skal vaske hænder, når de har været på legepladsen, når nullermændene er ved at få overtaget inden døre på grund af for lidt rengøring? spørger skribenten.

FORÆLDREbestyrelsen for DDI Regnbuen havde i marts et læserbrev i Jyllands-Posten vedr. nedskæringer på rengøringen i daginstitutionerne i Århus Kommune.

Rikke Vestergaard fra forældrebestyrelsen havde stilet sit indlæg til rådmand Flemming Knudsen, men vi har ikke set noget svar/kommentar her i JP Århus!

Gamle toiletter

Vi er en børnehave med 50 børn, som har til huse i en meget gammel - 35 år - institution i Lystrup. En institution, som bor til leje hos en boligforening. Vores toiletforhold er lige så gamle som institutionen. Der er aldrig blevet renoveret, og det gør ikke ligefrem rengøringen lettere. Desuden er der ingen ventilation i vores lokaler, hvilket jo måske betyder, at der er behov for øget rengøring!

Vi har siden 1/1 2003 fulgt de nye regler vedr. rengøring. Vi har gentagne gange på vores bestyrelsesmøder haft emnet til debat, vi har forsøgt at få timetallet ændret, vi har forsøgt, forsøgt og forsøgt. Men lige lidt hjælper det. Nullermændene vokser - og de vokser stærkt.

13 ½ times rengøring

En institution på 329 kvm med 57 børn og 10 voksne kan umuligt rengøres tilfredsstillende på 13½ time pr. uge. Det har vi bitterligt måtte erfare. Uanset hvor stærkt der løbes, og uanset hvor meget alle hjælper til.

Men hvad er så tilfredsstillende? Og tilfredsstillende for hvem?

Først og fremmest drejer det sig jo om vores børn, hvis arbejdsmiljø er væsentligt forringet. Dernæst drejer det sig jo bestemt også om personalet, og især vores køkken/rengørings-Helle, som er den, der skal løbe stærkest.

Men lad os starte med børnene.

Børn leger, børn roder både inde og ude - i sne og i solskin.

Uanset vejr og vind så giver det skidt under fødderne - især på en skøn naturlegeplads som vores, hvor børnene rigtigt får lov at være børn.

Og selv om vi i disse skønne forårsdage glæder os over, at børnene tilbringer de fleste timer på legepladsen og derved får en pause fra nullermændene - ja, så slæber de jo bare mere skidt, jord og sand med ind.

Vi forsøger at lære vores børn om hygiejne, om vigtigheden af at vaske hænder, når man har leget i sandet, når man har været på toilettet, har tegnet med tusser eller leget med vandfarver.

Men hvor meget betyder en "håndvask", når den daglige rengøring ikke er i orden?

Hvor stor betydning har det, om lille Simon husker at vaske sine hænder, når skidtet vokser i krogene?

Og hvad betyder det for Gustav, som også lider af asmatisk bronkitis, ligesom de 15 andre børn?

Flere sygedage

Børnenes bedste legeplads er gulvet, men gulvet tiltrækker skidtet. De befinder sig det meste af tiden i gulvhøjde, i højde med nullermændene. Og det kan på ingen måde være sundt for deres luftveje.

Det giver flere sygedage - både til børn, personale og forældre.

Som også DII Regnbuen gjorde så fint opmærksom på i deres indlæg, så har mange forældre ikke mulighed for at blive hjemme indtil "guldklumpen" er 100 pct. ovenpå og klar til ny kamp.

Nej, mange er desværre nødt til at sende halvsyge, snottede børn afsted - og så ruller lavinen.

Se med nye briller

Vi synes, man skal se på dette rengørings-neskærings-projekt med nye og andre briller - for hvis flere børn, personale og forældre bliver syge - ja, så stiger udgifterne til medicin vel - yderligere?!

For ikke at tale om sygedagpenge, penge til vikartimer når personalet også lægger sig syge og meget meget mere.

Mon ikke det hele hænger sammen i en større budgetsammenhæng?

Tilbage til de ramte. For som skrevet er det jo ikke kun vores børn, det drejer sig om. Men i den grad også om personalet i vores institution. Og her tænker vi særligt på Helle, som er vores køkken/rengørings"mor". Uden hende gik det bare ikke.

Men hvor længe kan vi så beholde Helle?

For det kan ikke være en hemmelighed for nogen, at øget arbejdspres giver stress - og stress er en alvorlig sygdom, som desværre kan blive psykisk og meget langvarig.

Det kan heller ikke komme bag på nogen, at det kan være svært at bevare sit smil og gode humør, når man presses til det yderste - og lidt til.

Vi har en dejlig pige i Helle, som ikke bare sådan lader sig kue, men ingen er jo skabt til at klare det umulige.

Vi må jo også sige, at vores børn har mistet lidt af deres Helle. Tiden om morgenen til at sige godmorgen og til at være "vinkeren" er jo også blevet skåret væk.

Og at få lov at hjælpe Helle med kost og spand, - ja, det er der heller ikke tid til længere.

Dårligt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet for både Helle og for det øvrige personale må siges at være væsentlig forringet i den periode, vi har kørt med nedsat rengøring.

Og der kan Århus Kommune som arbejdsgiver vel ikke bare læne sig tilbage og lade stå til?

Så kære Flemming Knudsen - for vores børns skyld, for vores personales skyld - for fremtidens skyld - er det nu også det rigtige??

Der er så meget, der står på spil, der er så mange helbred i klemme i det her, at det da fortjener en chance til.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen