Århus dumper i integration

Integrationsministeriet placerer Århus blandt de dårligste kommuner i landet til integration. Tallene er forældede og undersøgelsen værdiløs, lyder det fra Århus.

Århus Kommune er blandt de dårligste i landet til at integrere flygtninge og indvandrere under integrationsloven. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra Integrationsministeriet, som JP Århus er i besiddelse af.

Den såkaldte benchmarkanalyse måler integrationsindsatsen i landets kommuner, og blandt de 44, der har modtaget flest flygtninge/indvandrere i perioden fra 1999 til 2001, er Århus Kommune placeret på en plads som nummer 41.

I Århus går der således i gennemsnit mere end 16 måneder, fra en person får opholdstilladelse under integrationsloven, til vedkommende begynder i ordinær beskæftigelse eller på en uddannelse. Det er halvanden måned længere, end man kunne forvente, når man tager en række lokale forhold i betragtning - herunder ledighedsprocent, andel af udlændinge fra tredjelande samt de undersøgtes oprindelsesland, alder og køn. Til sammenligning går der i Ishøj kun godt 10 måneder.

»Jeg ved, at bedre integration er en mærkesag for borgmesteren i Århus, men jeg lægger vægt på, at man med undersøgelsen forsøger at lade de gode eksempler smitte. At de dårligt placerede kommuner lærer noget af de bedst placerede. Ingen skal gokkes i hovedet, men det må godt være en øjeåbner,« siger integrationsminister Bertel Haarder (V).

Han hæfter sig ved, at man ved at indregne lokale forhold har forsøgt at fjerne mulighederne for at komme med dårlige undskyldninger fra kommunernes side.

Beskæftigelseschef Vibeke Jensen fra Århus Kommune har dog svært ved at se formålet med den effektmåling og ranglistning af kommunerne, som rapporten bruger.

»Rapporten bygger for det første på tal, der er helt op til fem år gamle, og siden 1999 er der ændret meget på beskæftigelsesindsatsen i Århus Kommune. I forhold til rapportens tal har jeg samtidig svært ved at se, at man i tilstrækkeligt omfang har taget højde for den særegne sammensætning af flygtninge, der siden midten af 1990'erne er kommet til Århus. Vi har langt flere fra Somalia og andre afrikanske lande samt en stor gruppe krigsramte palæstinensere, end man eksempelvis har i København. Og mange af disse flygtninge i Århus er både bogligt og uddannelsesmæssig en meget svag gruppe. Mange er reelt ude af stand til at læse og skrive på også deres eget sprog,« understreger Vibeke Jensen.

I rapporten anerkendes det, at netop forhold som mange flygtninge/indvandrere fra eksempelvis Somalia og Libanon gør integrationsopgaven i den enkelte kommune sværere. Derfor er der korrigeret for disse forhold, fremgår det af rapporten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.