Århusianerne er tolerante, men kritiske

Århusianerne er blandt de mest tolerante i landet over for flygtninge og indvandrere, dokumenterer ny rapport, som dog også viser, at folk støtter en stram flygtningepolitik.

Et stigende antal århusianere støtter den borgerlige regerings stramninger af adgangen til at få flygtningestatus i Danmark.

Men samtidig er befolkningen i smilets by blandt de mest tolerante over for flygtninge og indvandrere herhjemme.

Det fremgår af en ny rapport, som forskningsmedarbejder ved Aarhus Universitet Birgit Møller, der har været tilknyttet det såkaldte Magtudrednings-sekretariatet under Folketinget, har udarbejdet for Århus Kommune.

Rapporten forsøger med spørgsmål til 511 repræsentativt udvalgte borgere i Århus i maj sidste år at tage temperaturen på danskernes tolerance over for flygtninge og indvandrere målt i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra maj 2001.

Det er især århusianernes holdning til, at flygtninge og indvandrere skal i job, holdningen til at begrænse adgangen til Danmark samt spørgsmålet om, hvorvidt samfundet skal tilbyde sprogundervisning, der har flyttet sig siden sidst.

Ja til flere indvandrere

58 procent af de adspurgte erklærede sig uenige i udsagnet om, »at der ikke bør lukkes flere indvandrere ind i Danmark« i maj sidste år, mens hele 63 procent i maj 2001 var uenige.

Derimod er der stigende tolerance blandt århusianerne over for de herboende flygtninge og indvandrere. Hele 94 procent erklærede sig sidste år enige i udsagnet, »at der bør gøres en særlig indsats for at hjælpe arbejdsløse flygtninge til et job, så de lettere integreres«, mens 90 procent i maj 2001 var enige i synspunktet.

Birgit Møller har også sammenlignet århusianernes holdninger med dem andre steder i landet. Det viser sig, at de mest positive holdninger til flygtninge og indvandrere findes blandt borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner efterfulgt af borgerne i Århus. De mest negative holdninger mødes ofte i de store provinskommuner og især i de mindre kommuner.

Blandt de adspurgte i Århus er der ingen synderlige forskelle i holdningerne blandt mænd og kvinder og blandt ugifte og gifte. Det betyder heller ikke noget, hvor i kommunen man bor. Det gør altså ingen forskel, om der bor få eller mange indvandrere i lokalområdet, og disse tal er stort set ens i de to undersøgelser.

Mindre vigtigt

Samtidig dokumenterer undersøgelsen, at flygtninge- og indvandrerproblematikken i stadig mindre grad optager borgerne i Århus Kommune.

Da den første undersøgelsen blev gennemført i maj 2001, nævnte knap halvdelen af borgerne i Århus Kommune, at flygtninge og indvandrere var blandt de vigtigste problemer, som politikerne skulle tage sig af. I maj sidste år var denne andel faldet markant til kun en tredjedel.

Borgmester Louise Gade (V) glæder sig især over, at næsten alle århusianere mener, at det er vigtigt, at flygtninge og indvandrere kommer i job.

»Det er et vigtigt signal til flygtninge og indvandrere, at de ikke skal give op, selv om de allerede har skrevet 200 ansøgninger og ikke har fået job. Det er også et godt signal til virksomhederne om, at århusianerne ønsker, at de skal gøre en indsats for at få gruppen i arbejde,« siger Louise Gade.

Hun glæder sig samtidig over, at tolerancen over for indvandrere er høj i Århus, uanset hvilket område folk bor i. Tolerancen er dog ikke blevet større end for to år siden, men det bekymrer ikke borgmesteren.

»Det ville bekymre mig, hvis den var faldet,« siger Louise Gade, der heller ikke er bekymret over, at flere bakker op om en begrænset indvandring, ligesom de ikke bifalder, at samfundet nødvendigvis skal støtte sprogundervisning.

»Det er blot udtryk for, at folk stiller krav,« mener hun.

jens.jorgensen@jp.dk
heidi.plougsgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.