Ja til moské
BO MATHIESEN skriver 30/3, at »vi har ikke brug for en moské« i Århus. Indgangsvinklen er helt forfejlet. Naturligvis har BM og jeg ikke brug for en moské. Vi er jo ikke muslimer.
Men vi lever i et samfund, hvor der efterhånden befinder sig en del muslimer, som på linje med kristne og andre troende naturligvis bør have mulighed for at bygge et helligt hus, hvor de kan udøve deres tro i for dem passende rammer.
Og nej, "vi" skal ikke betale for en moské. Århus Kommune skal blot sørge for, at det bliver praktisk muligt for en gruppe muslimer at købe en grund, hvor de kan opføre moskeen. Det er et naturligt og legitimt krav, som ikke koster "os" noget.