Håndbold: Barnemad for Kolding

Skæring Hallen eksploderede i et euforisk brøl, da hjemmeholdets Karl Mikkelsen efter blot et enkelt minut bragte HEI på 2-0. For en stund syntes det århusianske publikum at have glemt, at deres rødklædte helte havde omtrent lige så store overlevelseschancer, som en kasse rød Thor i selskab med et kobbel tørstige arbejdsmænd. Og det var fysikken, der blev den helt store forskel, da Koldings ligatophold med cifrene 42-21 verfede 2. divisionsholdet ud i landspokalens 7. runde.

HEI startede ellers med en række føringer, og efter 10 minutters spil, da Kolding med 7-6 for første gang i kampen bringer sig foran, udbryder en synligt irriteret Boris Schnuckel på udskiftningsbænken. »De skulle ikke en gang have haft seks mål i første halvleg.«

Stakåndet

2. divisionsholdet følger stakåndet med nogle minutter endnu og formår faktisk at reducere til 8-10 i undertal, men så satte Koldings svenske træner to af landsholdsspillerne Bo Spellerberg og Boris Schnuckel ind i venstresiden, og så var det bal forbi. Syv minutter efter står den 9-18, og Hjortshøjspillerne er allerede halvt fordøjede af håndboldligaens førerhold.

I pausen blev banen invaderet af af klubbens lilleputter og miniputter, som inden kampen havde holdt sæsonafslutning i cafeteriet ved siden af. HEI har Århus største ungdomsafdeling med 450 fra mikroputter og op til juniorer, og det kunne høres. I 1.halvleg, mens der stadig var et radmagert håb om en overraskelse af skagenske dimensioner, gjaldede det i hallen med skingre barnestemmer: »Giv mig et H, giv mig et E, giv mig et I« og ikke de mere pikante og hånende smædesange, som de tunge drenge i de store holds fanklubber brøler ud.

Efter kampen var det en storsmilende HEI-træner, Birger Christiansen, der reflekterede lidt over nederlaget.

»Det var meget sjovt. Hvad kan jeg ellers sige. Jeg havde håbet på, at vi kunne komme foran, så vi kunne give publikum en god oplevelse. Og så var det sjovt at høre deres reaktion,« griner en afslappet Birger Christiansen.

»Jeg havde drømt om, at vi kunne score 20 mål og holde Kolding på 40. Det første lykkedes jo, og det andet var godt nok tæt på.«

Birger Christiansen glædede sig særligt over Kasper Holmbo og Michael Sørensen, som viste stor spillelyst. Sidstnævnte fungerer også som ungdomstræner i klubben, og det udtrykte Birger Christiansen sin dybeste respekt for.

En stor indsats

»Det er herligt at se, når folk engagerer sig i foreningslivet. Og Michael Sørensen er blot én ud af mange, som yder en stor indsats for, at ungerne får en masse gode oplevelser. Så må jeg jo bare acceptere de vilkår, som det giver mig som træner. At spillerne ikke har så meget tid og energi til håndbolden. Men det har jeg det fint med,« slutter Birger Christiansen af.

mattias.groendal@jp.dk