Støtte til ensomme indvandrere

Nyt projekt i Herredsvang og Hasle skal forhindre isolation blandt ældre indvandrere. Projektet har som fire andre projekter fået tilsagn om støtte fra Urban-programmet.

Plejehjem, hjemmehjælp og den slags danske goder i ældreplejen skal formidles bedre til ældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund og deres familier. Det er en del af indholdet i et nyt projekt, der skal sættes i søen af to lokalcentre, og det projekt har netop fået tilsagn om støtte fra Urban-programmet.

Psykologiske barrierer

Projektet skal nedbryde de psykologiske barrierer, der kan være mellem indvandrer-ældre og deres familier og den danske ældrepleje. En stigende gruppe af ældre indvandrere risikerer et liv i ensomhed og isolation, fordi deres børn er på arbejdsmarkedet og derfor ikke har tid til at passe dem. Derfor skal der skabes netværk for de ældre, og det skal blandt andet ske via 10-15 såkaldte mentorer, der skal uddannes blandt ældre flygtninge og indvandrere.

Lokale kræfter står bag

Bag projektet står Lokalcenter Toftegården, der ligger i Herredsvang, og Lokalcenter Hasle sammen med en række flygtninge- og indvandrer-foreninger.

»Ældreprojektet har vi arbejdet med i nogen tid, og det er glædeligt, at vi nu også får projekter om de ældre med i Urban-programmet,« siger Sonja Mikkelsen, sekretariatschef for Urban-programmet.

Støtte til projekter

Udover ældreprojektet, der modtager 240.000 kroner i støtte fra Urban, vedtog Urbans beslutningsudvalg i går at give støtte til fire andre projekter:

*Basketball og hiphop på gadeplan. Sommertilbud til unge i Bispehaven og Gellerup. Støtte: 79.200 kroner.

*Nyt informations- og kulturformidlingscenter i Herredsvang og Gellerup. Støtte: 401.353 kroner.

*Pilotmodel for aktivitetshus i Herredsvang. Støtte: 251.124 kroner.

*Direkte i arbejde. Beskæftigelsesprojekt i Gellerup. Støtte: 495.135 kroner.

Glæde over aktiviteter

Med tilsagn om støtte til de fem projekter har Urban-programmet efterhånden uddelt op mod 80 procent af de midler, som programmet råder over. Men langt de fleste projekter kommer først i gang i år, til næste år eller i 2006, oplyser Sonja Mikkelsen, der i øvrigt glæder sig over aktivitetsniveauet i området:

»Det virker som om, at der sker en mobilisering i området i øjeblikket. Flere er ved at blive opmærksomme på de støttemuligheder, der er,« siger hun.

Urban - et EU-projekt

Urban-programmet dækker Gellerup, Hasle og Herredsvang, og projektet løber i perioden 2002-2007.

EU's regionalfond giver 40 millioner kroner til projektet, der gives i en slags krone-til-krone-tilskud til egne projektmidler.

jorgen.rye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.