Vand som attraktion i Tivoli Friheden

Syv mio. kr. har forlystelsesparken Tivoli Friheden investeret i nyheder op til sæsonåbningen skærtorsdag, ligesom man bruger to mio. kr. på underholdning i år. Blandt nyhederne er et 5000 kvm stort "vandplaske-bygge-lege-sejle-land" og flere morskabsspil på tivolis Torvet.

Husk håndklædet, kan man næsten råde børnefamilierne til, når de fra sæsonåbningen skærtorsdag tager i forlystelsesparken Tivoli Friheden i Århus.

Frihedens store nyhed til sæsonåbningen er nemlig en "vandvittig" sag - et 5000 kvm stort område, hvor vand indgår som den væsentligste ingrediens. Et område af forlystelsesparken, hvor voksne kan komme lidt på afstand af de mere larmende aktiviteter, og hvor børnene blandt andet kan more sig meget med vand, og hvor de så med stor sandsynlighed bliver våde i én eller anden grad.

Sæsonnyhederne

Tivolis ny direktør Henrik Ragborg Olesen præsenterede sæsonnyhederne i går, og han havde faktisk ikke tænkt på problemet med våde børn:

»Vi "advarer" ganske vist om risikoen for våde børn, men har faktisk ikke tænkt over, at vi nok bør have håndklæder klar. Vi har dog tivolis store tørretumbler, hvis børnene for alvor blive våde,« siger direktøren.

Nå, våde børn eller ej - frihedens Tivoli VanDvittig, som den benævnes - bliver sandsynligvis meget populær. Især da på dage med fint og varmt vejr. Om end det ikke er meningen, at der skal bades i søen.

Tivoli VanDvittig er indrettet i Frihedens nordøstligste hjørne, omkring den gamle sø Salamander. Oprindeligt en ret dyb sø, som gennem årtierne imidlertid på grund af nedfaldne blade har fået et tykt lag dynd.

Palisaderne langs søens bredder er udskiftet og udenomsarealerne har været i kyndige gartneres hænder. Oven på søens dynd er der først lagt armeret plastic ned, derpå et lag store sten, så bunden er hævet. Bunden er så stærk, at en gravko kan arbejde i søen uden at synke ned i dyndet. Derved er der maksimalt 60 cm dybt - hvilket er kravet til, at brugerne af tivolis 12 både ikke behøver at bære redningsveste.

Omkring søen er der flere end 15 spiseborde - til dels overdækkede - med plads til 150 gæster, og meningen er, at tivolis gæster her i fred og ro kan spise eller nyde en kop kaffe, vand eller øl. Maden må gerne medbringes hjemmefra, men kan også købes i tivoli. Det ny vandland lægger nemlig op til, at gæsterne griller maden.

Ved søen er der nemlig en stor overdækket gasdrevet grill, som alle kan bruge til at tilberede medbragt kød eller fisk, eller råvarer på en grillbakke, som kan købes i tivoli.

12 meter blæksprutte

Mens de voksne spiser og slapper af, kan de se børnene tumle sig nær ved. Børnene kan klatre i et meget stort tårn udformet som et skib, eller de kan tumle sig i en 12 meter høj "blæksprutte" med et langt rør, hvor børnene kan rutsche gennem.

Især for de yngre børn vil tre ganske anderledes tilbud om at lege med vand med garanti blive godt modtaget. Her kommer børnene virkelig i nærkontakt med det våde element. Der kan plaskes og sprøjtes, leges og pumpes. Men som nævnt med stor risiko for, at børnene bliver våde.

»Vi har med Tivoli VanDvittig taget de allerbedste ting fra sommerland-konceptet. Hvor sommerlande før i tiden lånte fra tivolier, tager vi nu det bedste fra dem. I alt har vi investeret syv mio. kr. op til sæsonpremieren - én mio. kr. mere end vi egentlig måtte,« fortæller Henrik Ragborg Olesen.

Morskabsmaskiner

En anden nyhed præsenteret tivoli på Torvet. Hvor der i fjor var en lille hoppeborg, er der nu en halv snes morskabsmaskiner, hvor det gælder om at være behændig. Jo bedre man er, jo flere point vinder man. Og alt efter hvor mange points, man samler, kan man veksle til gevinster i en tombola-lignende bod. Det koster 10 kr. at spille i ét minut i hver maskine.

»For mig var det som juleaften, da disse maskiner kom til tivoli, og vi er mange, der allerede har prøvet de meget skægge ting,« siger Henrik Ragborg Olesen, der ganske rigtigt hæmningsløst som et begejstret barn viser, hvordan maskinerne virker.

Forpagterne i Tivoli Friheden er i år for alvor inddraget i at skabe en helhed for gæsterne, og de har f.eks. nymalet mange boder og forlystelser.

I øvrigt viser statistikken, at siden åbningen i 2001 har der været omkring 20.000 modige gæster i tivoli. I hvert fald er der registreret så mange spring fra attraktionen Sky Tower. Blandt de modige var i juli 2002 prins Henrik.

Med den store satsning i år på de unge og især børnefamilierne opfordrer tivolidirektøren til at gæsterne er så fornuftige at købe sæsonkort. For blot 200 kr. giver kortet adgang til forlystelsesparken hele sæsonen. På grund af mange henvendelser og for at undgå kaos på åbningsdagen begynder forsalget af sæsonkortene i morgen i billetlugerne ved hovedindgangen.

Ekstra i sæsonprogrammet er kommet tilbuddet om på åbningsdagen fra kl. 15.30 på friluftsscenen at høre sangeren Tomas Thordarson. Han vandt med sangen "Sig det er løgn" årets danske melodi grandprix, der som bekendt blev holdt hos Frihedens nabo - Atletion.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.