Svært for institutionen at finde besparelserne

Mine børn går i en integreret institution og rammes af besparelser på mange områder. Det er allerede vanskeligt at tilgodese almindelige børns almindelige behov.

JEG SIDDER i bestyrelsen i en integreret institution, der rummer op til 80 børn. Jeg føler en stor frustration over de beslutninger, Århus Kommune for tiden tager hen over hovedet på os.

Budgetforliget har ramt vores institution hårdt. Nogle af de værdier, vi sætter højt, bliver nu sparet væk. Her spares der på det svageste led med et uundgåeligt brud til følge.

Konsekvensen af besparelserne i forhold til forældrenes, pædagogernes, medhjælpernes og pårørendes reaktion ser jeg, og ikke de, der gerne vil blive siddende med beslutningerne i hænderne.

Får de mon lov til det en anden gang? Vi har været i gang med en lang proces omkring værdigrundlaget for institutionen. Kontrasten mellem det store arbejde med værdigrundlag kontra de store besparelser er slående dobbeltmoralske.

For os betyder værdigrundlaget meget. Det er vores holdepunkt, vores værdier i dagligdagen. Hovedprioriteten i vores institution er tiden med det enkelte barn. Vi har brug for den kompetente pædagog til at varetage de opgaver, de er uddannet til. Vi har brug for pædagogen til at tage et stort ansvar for det enkelte barn. Vi har brug for mange hænder for at give hvert enkelt barn den tryghed, det har brug for, når mor og far er på arbejde.

Tro mod værdierne

Tro mod vores værdigrundlag har vi besluttet at spare på køkkenpersonale og kost. Vi er tvunget ud i en besparelse, vi ikke er enig i. I en tid med fokus på livsstilssygdomme, fedme og dårlig kost skal vi spare vores gode køkken væk.

Det rammer vores vuggestuebørn hårdest - vores vuggestuebørn, der har mest brug for den gode næring og den gode oplevelse af måltidet.

Vi bliver tilbudt kosttilkøbs-ordninger, der ikke er gennemarbejdede, men for mig virker som en hovsaløsning, som tilmed vil dele børnene op i to grupper. Dem med penge til og dem uden penge til kostordning. Hvilket samfundssignal er det? Hvilken konsekvens vil en klasseopdeling på et så tidligt tidspunkt have for vores samfund?

Klasseopdeling

I vores institution vil vi ikke klasseopdeles og har valgt tilkøbsordningen fra.

Vores besparelser er: på køkkenpersonale, kost, ferielukning ved jul, påske og Kr. himmelfartsdag og på administrationstimer. De sidste 18.000 kr. er det os umuligt at finde, når vi holder fast i vores værdigrundlag. Vi vil ikke på Eghovedvej skære i tiden til barnet. Vi vil ikke bespare vores personaleressourcer, der allerede er skåret ind til benet. Vi kan ikke undvære personale.

Mine børn går i en integreret institution og rammes af besparelserne på mange områder. Det er allerede vanskeligt at tilgodese almindelige børns almindelige behov. Besparelserne vil gå ud over de almindelige velfungerende børn, der også har perioder med behov for ekstra omsorg. Og de vil gå hårdt ud over de svage børn.

Jeg frygter personalets voksende frustrationer over ikke at kunne udføre arbejdet optimalt - med stress og sygdom til følge. Jeg frygter en usikker hverdag for mine børn med stadig dårligere vilkår. Stadig større klasseopdeling. Her er det så, snakken om den socialt negative arv bliver paradoks. Jeg forudser, at de nye tiltag omkring leg/læring kræver mere administrativt arbejde og derfor frarøver os den dyrebare tid med selve barnet.

Kommunale visioner

Hvor er fokus henne? Århus Kommune bruger penge på store fremtidsplaner. Århus Kommune vil være visionær. Hvad har ting som skraldeordningen, åens afdækning, Århus Kunstmuseum, omlægningen af busgaden ikke kostet? Vi ser mange tiltag i disse år. Hvad koster ikke alle disse tiltag, hvad koster ikke administrationen af disse, planlægningerne alene? For ikke at tale om administrationen af forskellige spørgeskemaer og undersøgelser.

Vores ord og vores mening som almindelig borger er af ringe betydning, trods spørgeskemaer, trods undersøgelser. Men det er vores pengepung, der baner vejen. Selv om det er os, der rammes af besparelser, når kommunen rammes af skattestop. Det er mig, der skal betale mere, som får mindre for pengene. Det er mig, der kan mærke, at bæltet strammes.

Den skattelettelse, der varsles, kommer ikke mine børns velbefindende til gode i institutionen, den giver ikke den gode kost tilbage til min søn eller det gode samvær i køkkenet med vores dejlige køkkenleder.

Det er vores børn, der tilsidesættes her, vores små uskyldige personligheder, som vi med glæde vil gøre hvad som helst for. Når der skæres på det her område, så skæres der direkte i hjertet på vælgerne.

Og sikkert ikke uden konsekvens.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.