Telefonstorm på bryllupskager

Bestillingerne på specielle bryllupskager i anledning af det kongelige bryllup vælter i disse dage ind hos de århusianske bagerier. Schweizer Bageriet i M.P. Bruuns Gade er topscorer med små 200 bestillinger.

Bryllupskagen er et must, når århusianerne skal se det kongelige bryllup mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson i tv derhjemme eller på arbejde. Det signalerer antallet af forudbestilte bryllupskager i hvert fald.

Topscorer for bestillinger på bryllupskager er Schweizer Bageriet i M.P. Bruuns Gade, der tirsdag middag har modtaget små 200 bestillinger fra private kunder og århusianske firmaer.

»Det er både private kunder og firmaer, der ringer ind og bestiller bryllupskager. Firmaerne er jo nærmest nødt til at give bryllupskage, hvis de har medarbejderne på arbejde fredag eftermiddag,« siger salgsassistent hos Schweizer Bageriet, Birte Vixsø.

Til fire og ti personer

Schweizer Bageriet laver både bryllupskager til fire og 10 personer, som består af champagnemousse, belgisk chokoladecreme, østrigsk sackerbund, abrikosmarmelade og friske hindbær. Indtil videre har bageriet modtaget flest bestillinger på den store kage

til 135 kroner.

»Der er størst rift om kagen til 10 personer. Det skyldes nok, at fredag er en festlig dag, hvor mange århusianere inviterer gæster for at kunne se brylluppet sammen,« siger Birte Vixsø.

Indført nummersystem

Hos Langenæs Bageriet på Nordborggade vælter bestillingerne på specielle bryllupskager også ind i disse dage. Interessen formodes at blive så stor, at bageriet har valgt at indføre et nummersystem for at have det størst mulige overblik, når bryllupskagerne skal hentes fredag.

»Ligesom nytårsaften indfører vi et nummersystem ved afhentningen af bryllupskager fredag. Det er nemmere at overskue for vores personale, hvis det er afhentning nummer 134 i stedet for at skulle bladre seks sider igennem for at finde den rette fru Hansen,« fortæller indehaver Mitchi Sputtag.

Langenæs Bageriet har mandag formiddag modtaget omkring 15 bestillinger, men da telefonen konstant ringer, forventer Mitchi Sputtag at få mange bestillinger i løbet af ugen.

Det samme gør indehaver af Springs Bageri, Niels Spring, som allerede har mærket en stor interesse for bryllupskager til fredag.

»Kunderne ringer hele tiden for at bestille bryllupskager. Det er helt overvældende.«

Hos Emmery's Konditori i Guldsmedsgade er kunderne allerede begyndt at købe bryllupskager.

»Vores konditor satte faktisk allerede bryllupskagen på disken for 10 dage siden, og indtil videre har vi solgt nogle stykker til private kunder. Til fredag har vi allerede modtaget bestillinger på bryllupskagen. Vi laver selvfølgelig også nogle kager til konditoriet, men for at være sikker på at få en kage med hjem bør man bestille,« fortæller butiksansvarlig Michael Winther fra Emmery's.

Udenfor midtbyen virker interessen for bryllupskager til at være mindre. Mens Viborggårdens Bageri på Viborgvej har modtaget nogle bestillinger til fredag, har Skejby Centrets Bageri ingen ønsker oplevet endnu.

anne.reinholdt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.