1. maj med trofaste demonstranter

Lørdag og regnvejr var ikke en god kombination, da der i går blev holdt 1. maj på Rådhuspladsen og i Tangkrogen. Kun i alt et par tusinde mødte op, hvor der tidligere år har været op til 10.000.

Men de, der kom, var opsatte på at fejre arbejdernes internationale kampdag.

Netop som Marie Louise Knuppert fra LO Danmark gik på talerstolen ved den indledende 1. maj-demonstration på Rådhuspladsen i går klokken 13, begyndte de første regndråber at falde.

Mange havde klædt sig på efter formiddagens lune solstråler, så gåsehuden bredte sig hurtigt på bare arme og ben. Men de knap 1.000 mennesker, der var mødt op, lod til at være fast besluttede på at blive.

»Det er en vigtig dag. Jeg er her hvert år til 1. maj. Det er en god måde at samle op på året, der er gået. I år har vi demonstreret mod krigen og mod nedskæringer på daginstitutionsområdet, og i dag viser vi, at vi står sammen som arbejderbevægelse. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. Det giver en god fornemmelse af optimisme. Vi skal nok klare den,« sagde Anders Fenger, 37 år og pædagogstuderende. Han havde ikke et øjeblik overvejet at blive hjemme, hverken fordi det var lørdag eller på grund af vejret.

Skal til 1. maj

»Nej, 1. maj skal jeg ud at demonstrere, ligegyldigt hvad,« sagde han og holdt to røde faner i vejret.

Ved siden af ham stod en stor guld-papmachéstatue udformet som George W. Bush. På hans piedestal stod blot "Krigsmager nr. 1". Et andet sted stod en gruppe unge med et langt banner med opråbet: "Danmark! Stå af USA's korstog". Antikrigsparolerne fyldte meget under 1. maj-demonstrationen, men det var dog de røde faner, der signalerer solidaritet blandt arbejderne, der blev holdt højest.

Elis Pedersen, 70 år, havde taget sin kone med til demonstration, selv om han for længst er pensioneret.

»Jeg har været arbejdsmand i mange, mange år, og jeg har været til 1. maj næsten hvert år siden 1955. I år er det ekstra vigtigt, for vi er nødt til at støtte arbejderne og fagforeningerne, hvis samfundet fortsat skal fungere bare nogenlunde normalt. Det går ad helvede til lige i øjeblikket med den regering, vi har. Vi må sørge for, at socialdemokraterne kommer tilbage.«

Efter at Thor Jensen fra FTF, Århus Amt og Bente Sorgenfrey fra FTF havde holdt taler, førte en række motorcykelbetjente an i optoget ud mod Tangkrogen, hvor 1. maj-festlighederne skulle fortsætte.

EU-tilhængere

Blandt de røde faner stak et banner med påmalede, blå EU-flag og budskabet: "Solidaritet er grænseløs - velkommen til de 10" ud. Det blev båret af en gruppe unge EU-tilhængere fra forskellige partier, fortrinsvis Det Radikale Venstre.

»Vi vil gerne sende et nuanceret budskab og vise, at det godt kan lade sig gøre at være for EU og samtidig være solidarisk med arbejderbevægelsen. Derfor har vi taget banneret med her i dag,« når 26-årige Esben Ridder at fortælle, inden en rasende demonstrant hopper op og flår banneret midt over.

De unge ser chokerede ud, men heldigvis har de taget en hæftemaskine med, hvis nu noget sådant skulle ske.

»Vi havde talt om det, men faktisk regnede vi ikke med, at folk ville tage så dårligt imod os,« sagde Esben Ridder, mens han og et par af de andre forsøgte at få banneret til at hænge sammen igen.

Trodsede vejret

Ude i Tangkrogen ventede ca. 1.500, der havde trodset både weekend og regnvejr. Parasoller og paraplyer blev brugt som værn mod regnen, og inde i teltene var bænkene godt fyldt op af folk, der foretrak at være i tørvejr.

I HKs telt stod telefonist Birgitte Kikkenborg med en fadøl i hånden.

»Jeg er altid til 1. maj uanset ugedag og vejr. Det er vigtigt at markere den dag, for vores velfærdssamfund skyldes ene og alene arbejderbevægelsens kamp gennem mange år. Det er deres skyld, at vi alle sammen har råd til et parcelhus i dag.«

Inde i teltene var det ikke til at høre den lange række af talere, så Johannes Nordentoft, 41 år, havde sammen med sine to små sønner slået en parasol op over et medbragt tæppe, de kunne sidde på under talerne.

Global solidaritet

»Min kone og jeg har fortalt vores drenge om 1. maj, og de er med hvert år. For os drejer det sig først og fremmest om den internationale solidaritet. I Danmark kan man vel dårligt tale om klassekamp længere, men på globalt plan er situationen en anden. Tre fjerdedele lever under elendige vilkår, som vi har et medansvar for. Derfor er det vigtigt at møde op og vise sin solidaritet den 1. maj.«

Hen på eftermiddagen brød solen frem, og det var Jan Frøsig, som altid er til 1. maj på Tangkrogen, godt tilfreds med.

»Indtil nu har der ikke været helt mennesker nok. De gemmer sig inde i teltene, eller også er de i sommerhus og på camping-weekend. Men nu lader det til, at folk tager sig sammen og kommer herud og fester med os.«

signethomsen@stofanet.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.