Basketball: Svensk træner til Aabyhøj

Aabyhøj IF henter svensk cheftræner til herreholdet. Klubben satser udelukkende på danske spillere i den kommende sæson.

»Det bliver herligt med to svenske trænere på topniveau i Århus. Først Sören Åkeby og nu mig,« lød det i går med et smil fra Aabyhøj IF's nye svenske cheftræner Manne Palmqvist.

Basketballafdelingen i Aabyhøj IF har ligesom superligaklubben AGF valgt at hente en svensk cheftræner til byen.

Manne Palmqvist er udpeget til at udfylde hullet efter Thomas Bilde, der efter denne sæson meldte ud, at han ønskede at søge nye udfordringer.

»Vi har været vidt omkring i vores søgen efter en ny cheftræner. Vi har kigget både i USA og herhjemme, men endte altså i Sverige. Det var vigtigt for os at finde en træner med både faglige evner og erfaring. Vi mener at have fundet den rette. Det er den største trænersatsning i klubbens historie,« sagde Per Lysdahl, formand for Aabyhøj IF's eliteråd på et pressemøde på restaurant Pizza Hut ved middagstid i går.

Den 38-årige cheftræner Manne Palmqvist vil tilføre sin egen filosofi til Aabyhøj IF.

»Der er en masse dygtige offensive individualister i dansk basketball, men det er mit indtryk, at der ikke bliver spillet så godt defensivt. Jeg vil satse på at bygge et godt forsvar op. Det var på den måde, jeg førte et dårligt hold frem til en flot placering i den bedste svenske række sidste år,« siger Manne Palmqvist.

Studiepause

Svenskerens basketfilosofi faldt i god jord hos den kommende Aabyhøj IF-spiller Anders Bjerre Pedersen, der også blev præsenteret på pressemødet i går.

Den 27-årige atletiske guard har holdt et års pause fra topbasketball i Aabyhøj på grund af studier, men nu er han tilbage for fuld tryk i klubben.

»Jeg føler mig stadig som en del af Aabyhøjfamilien, og jeg glæder mig til at træne for fuld tryk igen. Jeg ved, at jeg stadig kan begå mig i basketligaen. Det er spændende at lytte til Manne Palmqvist. Hans synspunkter vækker en tiger i mig. Det er måden at komme langt i dansk basketball,« siger Anders Bjerre Pedersen, der i sidste sæson spillede i 1. division for AUS.

Aabyhøj er i øjeblikket i gang med at samle holdet til den kommende sæson, hvor målsætningen er at slutte blandt de fire bedste hold.

Anfører fortsætter

Der er indtil videre skrevet kontrakter med fem spillere. Anfører Alan Madsen, Anders Bjerre Pedersen, Per Hjorth, Jens Nissen(tilgang fra Viby) og den nyudnævnte landsholdsspiller Simon Rønlev Sørensen. Det ligger fast, at Jesper Hvam stopper i klubben for at blive spillende træner i Odder. Der er endnu ingen afklaring omkring Jesper Michaelsen og Sune Thyssen.

Danske spillere

Det ligger fast, at klubben kun vil satse på danske spillere.

»Det er vores filosofi, at de unge spillere skal have chancen. Det nytter ikke at hente to gode amerikanere, der alligevel er væk igen om et år,« siger Per Lysdahl.

Det skræmmer ikke den nye svenske cheftræner, at han må undvære udenlandske spillere.

»Det er vejen frem, hvis niveauet i dansk basketball skal øges. Jeg frygter ikke, at vi kommer til at mangle udenlandske profiler. Vi tager bare nogle af de danske spillere og gør dem til profiler,« siger Manne Palmqvist.

sport@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.