Handelshøjskolen er ude af trit med nutiden

Det er paradoksalt, at de mennesker, der har befundet sig godt med gammeldags, slavisk skolegang og er blevet forskere, er dem, der skal tænke nyt og få institutionen til at passe ind i tiden, mener skribenten.

SIDEN vinterens debatindlæg i JP Århus om studiemiljøet på Handelshøjskolen har debatten fortsat internt på skolen. Der blev lanceret et debatforum på skolens extranet, hvortil alle studerende og ansatte har adgang. Det var opløftende, at en debat om læringsmiljøet endelig blev taget op på trods af, at rektor og en lektor i bachelorstudienævnet afviste kritikpunkterne som »langt fra virkeligheden«.

Handelshøjskolen har nu netop offentliggjort sin officielle reaktion på vinterens og forårets debat, og situationens alvor synes ikke at være gået op for de formelle beslutningstagere på institutionen. Der blev angivet de sædvanlige dårlige undskyldninger: »Vi har ikke råd, og vi har ikke plads til at gøre det bedre end nu.«

Angiveligt skulle et resultat af debatten dog være, at der skæres ned i timer og eksamener for at levne plads til mere selvstændighed blandt de studerende. Det er et lavt forsøg på at score et billigt point i debatten. Årsagen til nedskæringen i timer og eksamener på bachelor er ikke et resultat af debatten om studiemiljøjet. Det er den direkte følge af et krav om besparelser. Ikke desto mindre vil nedskæringen have en positiv effekt: De studerende vil blive tvunget til at tage langt mere ansvar for sig selv og egen læring og i højere grad at forpligte sig overfor deres studie end tilfældet er for nuværende.

Fravær af ledere

Dekaner, professorer, studieledere, studienævnsmedlemmer, institutledere, bestyrelse samt rektor glimrede flot ved deres manglende tilstedeværelse i debatten. Det er trist, at de mennesker, som besidder den formelle beslutningskompetence på institutionen, tilsyneladende ikke har nogen visioner om skolens fremtid eller blot ikke vil nedværdige sig til at deltage i en så væsentlig diskussion. Eller måske ønsker de ikke at blotte den problematiske tilgang til læring og samfundsvidenskab, som Handelshøjskolen praktiserer?

Omverdenens syn på institutionen og dens image synes at være af højere prioritering, end hvad der reelt foregår inden for murene.

Man kunne mistænke dem for at være af den overbevisning, at kvalitet er, hvad omverdenen og såkaldte eksperter bedømmer os til, og ikke hvad vi selv kunne komme frem til, hvis vi havde en reel debat om læringsmiljøet på skolen.

Men det kan ikke passe, for det giver ingen mening. Der findes ikke større og bedre eksperter end alle os, der har vores daglige gang på institutionen.

Hvis kritikpunkterne er så langt fra virkeligheden, som det officielt angives, hvorfor oplever jeg så ofte, at kritikken imødekommes, så snart der tales uofficielt med både studerende og ansatte?

Hvorfor oplever jeg yngre og nye undervisere give mig medhold i min kritik samtidig med, at de giver udtryk for deres frustration over, hvor umuligt det er at komme igennem med nytænkning på institutionen?

Det er paradoksalt, at de mennesker, der har befundet sig godt med god, gammeldags, slavisk skolegang og er blevet forskere, er dem, der samtidig skal tænke nyt og få institutionen til at passe ind i tiden.

Hvem afgør, hvad der skal forskes i? Det gør forskerne selv. Hvem afgør, hvem der skal være forskere? Det gør forskerne (dekaner og professorer) selv.

Hvem fastlægger pensum og undervisningsformer? Det gør forskerne. Hvor henne træder afhængigheden af og integrationen til omverdenen og samfundet frem?

Institutionen hænger fast i en gammel tid, da endemålet var videnskaben i sig selv. Vi (mis)bruger kritikløst alle naturvidenskabens metoder på samfundsvidenskab. Og vi overvejer slet ikke rimeligheden i dette. Jens Martin Knudsen, professor ved Ørsted Laboratoriet har sagt det så flot: »Naturvidenskab beskriver, hvordan verden virker. Religion beskriver, hvordan mennesker virker.«

Til religion kan tilføjes samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber herunder filosofi, psykologi etc. Vi kan ikke uden videre bruge metoderne fra naturvidenskaben til at beskrive mennesker og deres organisering og interaktion. Ikke desto mindre gør vi det kritikløst, samtidig med at vi hævder at være videnskabelige. Det hænger ikke sammen.

Helt ærligt, rektor, studieledere, dekaner, professorer, studienævn m. fl.: Det er for sølle.

Det kan gøres langt bedre. Og det koster hverken plads eller penge eller andre dårlige undskyldninger. Det fordrer derimod vilje, mod og visioner. Har I det? Så kom på banen ud i det åbne og vis det. Der er ingen praktiske hindringer på vejen mod et mere hensigtsmæssigt læringsmiljø på skolen.

Der er derimod en stor tung pram i form af en fastfrossen kultur, som skal have ændret sin kurs. Og der er en flok nye studerende hvert år, der skal opdrages til selvstændighed, ansvarlighed, forpligtelse og selvdrift.

Men måske radikale ændringer kræver et pres udefra som i eksemplet med sparekrav, der vil foranledige færre timer og eksamener. Så lad mig hermed komme med en opfordring til politikere og andre interessenter i Handelshøjskolen: Der er brug for forandring, og der er brug for den nu. Handelshøjskolen uddanner samfundets ledere og beslutningstagere. Vi kan ikke være tjent med, at de ikke uddannes bedre og mere tidssvarende, end tilfældet er i dag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen