Flyt byens sække ud

400.000 containere er hvert år inde og vende i Århus Havn, selv om de hverken skal til Århus eller Jylland. Og den er lige så gal med de mange togrejsende, der tvinges til en omvej via centrum af Århus. Flyt begge dele. Det vil være en gevinst af format.

FLYT containerhavnen fra Århus til Grenaa, foreslår Landsforeningen af Landsbysamfund.

Imod dette skrev Aksel Borup Jensen i sin artikel 26/5, at 70.000 containerenheder så årligt skulle køres ca. 50 km længere - tværs over Djursland.

Han skrev også, at ikke færre end 400.000 enheder årligt kommer til Århus Havn i transit.

Jeg vil fremhæve, at næsten seks gange så mange containere altså ikke skal til Århus eller for den sags skyld Jylland.

Århus er hermed trafikalt set blevet en forsinkende dobbeltsæk. Vor banegårdssæk suger folk, der skal til Aalborg og Randers m.m. dybt ind i byen, og containerhavnen suger 400.000 containere dybt ind i Århusbugten til vor nye havnesæk.

Forsinkende

Begge dele er meget forsinkende og har efterladt byen dybt opsplittet med et kolossalt jernbaneterræn i Ådalen og en kolossal barriere mellem byen og Århusbugten. Netop Ådalen og bugten var ellers engang byens to store attraktive kendetegn.

Da skibene blev større og mere dybtgående, og da landene omkring Østersøen (Polen, Rusland, m.fl.) får øget handelsmæssig betydning, ville der være mere logik i, at containerhavnen p.g.a. sin overvejende transittrafik var blevet lagt i Grenaa.

Måske kunne den endda være anlagt som en boreplatform midt i det dybe Kattegat, hvor store skibe kunne aflevere containere til store fuldautomatiserede containertårne, der kunne betjenes af ganske få personer, og hvor coastere kunne fordele containerne til Østersøens og vore større byer, der næsten alle er havnebyer.

Presset for stort

Jeg og andre har argumenteret for en udflytning af sækbanegården og imod sækhavnen, før dens anlæg blev påbegyndt.

Argumenterne var bl.a., at Århus by ikke ville kunne klare det vejtrafikale pres, samt at det ville ødelægge havnebyens udseende.

Men nu er containerhavnen en realitet, og man kan spørge sig selv: Hvorfor tillod man havneudvidelsen? Vel fordi det på kort sigt ville give en økonomisk gevinst.

Problemet for mange århusianere er bare, at byen er blevet grimmere - indespærret bag tusindvis af transitcontainere, og vi skal døje med, at hundredvis dagligt skal fragtes gennem byen, og at der sikkert ikke anlægges en tunnel i Marselis Boulevard.

Reglerne siger, at havneudvidelser kun må bruges til formål, der er havnerelaterede, og derfor kan man sige, at en udflytning af den nye containerhavn ville efterlade byen med et kolossalt havneområde til ingen verdens nytte. Men hvis man kan sælge den gamle containerhavn til boligbebyggelse, kan man vel også sælge den nye til samme.

Et langsigtet mål?

Er det en sådan langsigtet spekulation, der ligger bag den korte? Er det en snedig måde at omgå forbudet mod byggeri ved kysterne på og skaffe arealer til eftertragtede boliger med havudsigt?

Aksel Borup Jensen indikerer det umulige i at flytte containerhavnen, da der her er investeret mindst en mia. kr. Det er dog værd at bemærke, at arealet er godt en kvadratkilometer stort og således vil kunne rumme ca. 4.000 attraktive boliger med bådplads.

Hver af disse boliger kunne dække en grundudgift på 350.000 kr. Ergo vil man kunne få over 1,4 mia. kr. foræret. Det er ikke et forslag, men måske en realitet om føje år.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen