Cirkus i elefanternes spor

Sidste vinter afviste justitsminister Lene Espersen at gennemføre et forbud mod elefanter og søløver i cirkus. Derfor kan den tyske familie Renz i denne sæson rejse rundt med Cirkus Benneweis.

Selv om cirkusdirektør Diana Benneweis personligt ikke bryder sig om at se dresserede dyr i manegen, er hun alligevel glad for at have familien Renz' tre indiske elefanter Maya, Deli og Laika på programmet i år.

»For mig er det utænkeligt at rejse rundt med et cirkus uden elefanter. Jeg driver jo en forretning, hvor jeg præsenterer det, som publikum vil have.«

Sidste år forsøgte de danske dyreværnsforeninger ellers at få justitsminister Lene Espersen til at forbyde indiske og afrikanske elefanter samt søløver i de danske cirkusmanegen, men justitsminister Lene Espersen afviste forslaget.

Danskerne vil se elefanter

»Regeringen stemte for. Danskerne stemte for. Man vil gerne have dyr i cirkus. Jeg har ikke noget imod at have dyr i manegen, så længe reglerne om dyrevelfærd bliver overholdt,« siger cirkusdirektør Diana Benneweis og tilføjer:

»Jeg lægger da også mærke til, om dyrene bliver behandlet godt. For eksempel er det dejligt at se familien Renz, når de tager elefanterne ud at gå tur ved Tangkrogen.«

Det er ikke kun cirkusdirektør Diana Benneweis, der har lagt mærke til, at den tyske cirkusfamilie Renz hver dag tager sine tre indiske elefanter, den 30-årige Maya på 4,7 tons, den 28-årige Deli på 5 tons og den 26-årige Laika på 4 tons, på spadseretur langs vandet ved Tangkrogen.

Forældre med mindre børn, større drenge med sportstasker, kærestepar med kameraet i hånden og pædagoger med børn i klapvogne. Alle sætter de kursen direkte mod elefanterne, mens bilisterne på Strandvejen enten sagtner farten eller stopper helt op for at nyde synet af de tre store dyr, der går frit omkring på den store græsplæne uden for cirkuspladsen.

Glade for mennesker

»Vi behandler dyrene godt. Ellers ville vi ikke kunne tage dem med på gåture i det fri. De er ikke aggressive. De er ikke bange. De er glade for mennesker, så derfor lader jeg dem gå frit omkring,« fortæller Papa Renz.

Han har haft de tre elefanter i 25 år, men for fire år siden overlod han rollen som domptør til sin nu 24-årige søn Amando Renz. De tre indiske elefanter er alle født i cirkus, og allerede i en ung alder begyndte Papa Renz at træne dem til at blive artister.

»Man begynder at træne elefanterne, når de er omkring tre år. I begyndelsen foregår det med lækkerier som sukker, chokolade og æbler for at få dem til at udføre forskellige numre. Men man laver kun øvelser, som er naturlige for elefanterne.«

Nogle gange har familien Renz oplevet, at elefanterne ikke gider at opføre et nummer ved en forestilling i manegen. Da tvang ikke er et ord, Papa Renz kender over for elefanterne, fortsætter forestillingen derfor med næste øvelse.

Elefanter glemmer aldrig

»Vi tvinger ikke elefanter til noget. I stedet er jeg nødt til at trække på skuldrene, for det er elefanterne, der bestemmer.«

Han tilføjer:

»Elefanter har den egenskab, at de aldrig glemmer. Derfor er det vigtigt, at de hele tiden føler sig godt behandlet. Vi bruger heller ikke tvang uden for manegen. Når elefanterne for eksempel skal ud i vandet for at bade, bestemmer de selv, om de vil. Hvis de føler, at luften er for kold, bliver de i strandkanten, hvor de kan spise det høje græs. Når de har fået nok, begynder de også selv at gå hjem mod deres elefanthus.«

Elefanthuset hos familien Renz er et stort blåt telt, hvor Maya, Deli og Laika står ved siden af hinanden. Teltet er delt i en sove- og en væresektion. Familiens medhjælper Rolf sørger for, at der bliver luftet og muget ud i teltet, og at elefanterne får hø og mad. I løbet af en dag drikker hver elefant omkring 600 liter vand, og de spiser havre, grøntsager, vitaminrigt hestemix og brød. For at berolige elefanterne hører de fra morgen til aften radio, mens der er fuldstændig ro om natten.

Da elefanter har en god hukommelse, behøver Maya, Deli og Laika ikke at træne deres nummer med domptør Amando Renz i manegen hver dag. I stedet nyder familien to gange dagligt at gå tur med elefanterne i området tæt på cirkuspladsen.

Danser til musikken

Inde i elefantteltet står Laika, Deli og Maya i væresektionen, inden deres arbejdsdag med fem-minutters optræden i cirkusmanegen begynder. Da de hører musikerne spille op til forestillingen, begynder de at bevæge sig frem og tilbage, som om de danser i takt til musikken.

»Når elefanterne hører publikum klappe i teltet, kan de næsten ikke vente på at komme ind i manegen. De begynder nærmest at sitre over hele kroppen af spænding,« forklarer Papa Renz.

Kort før pausen får de tre elefanter et rødt læderstykke bundet på hovedet, så de er flot klædt på, når de møder publikum. I pausen kommer den unge Laika først ind i manegen, hvor børnene kan få lov til at røre forestillingens forskellige dyr og snakke med artisterne, mens Maya og Deli får en ekstra høsnack i elefantteltet.

Efter pausen kommer alle tre elefanter ind i cirkusteltet. I manegen viser de sammen og enkeltvis deres numre. Under showet flyver savsmuldet over ryggen på Maya, der på premiereaftenen på Tangkrogen ikke helt gider at gøre, hvad den unge domptør Amando Renz siger. De andre to elefanter opfører sig derimod eksemplarisk; drejer rundt, sidder på bagdelen, ligger sig i savsmuldet og går på række efter hinanden.

Efter cirka fem minutter er arbejdsdagen slut. Laika, Maya og Deli vandrer tilbage til elefantteltet, hvor et enkelt nummer genøves i græsset, inden resten af aftenen står på afslapning og mad i elefantteltet.

anne.reinholdt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen