Dame Edna: Jeg førte Frederik og Mary sammen

For præcist 10 år siden lavede denne artikels forfatter et interview med den australske komiker Barry Humphries.

Som sit alter ego, tv-fænomenet Dame Edna, skulle Humphries optræde på Skanderborg-festivalens komiske torsdag som topnummer.

I løbet af samtalen med den afdæmpede, næsten generte herre, berettede Humphries dels om sin interesse for det danske kongehus, dansk historie, og dels til dansk kunst.

Han havde hørt om Kvindemuseets udstilling af værker af maleren Gerda Wegener. Men som mand troede han ikke, han måtte besøge kvindemuseet.

På kvindemuseet blev artiklen anledningen til et 10 år langt bekendtskab og arbejde på at få en række af Dame Ednas ekstravagante klædestykker udlånt fra det faste domicil i The Arts Centre i Melbourne, hjemme i Australien.

Og nu - 10 år senere - er det så lykkes. Garderoben er til skue i Århus.

Som til en stjerneinterview i filmhelvedet i Cannes, ledes JP Århus' udsendte ind til møde med den rene fiktion. Solo med Edna.

»Det vil nok ikke være passende at kalde ham Barry Humphries. Når han tager kjolen på, er han Edna,« har Lene Mørch fra Kvindemuseet formanet.

Tre stole - en til fotograf Johan, som ser mere end skeptisk ud.

Johan har været reportagefotograf så længe, at en mand i dametøj ikke er på hans barometer over ting, der vækker den indre nyhedshund.

»How do you do. Vi har vist mødt hinanden før?« begynder Dame Edna.

Øeh, jeg har mødt Barry Humphries for 10 år siden?

»Oh, yes. 10 år er det siden, jeg sang i Skanderborg. Ak ja. Og ved du hvad? Jeg skrev en sang om Bang & Olufsen til den lejlighed i håb om, at de ville give mig et fjernsyn. Men intet skete! Jeg endte som altid med at måtte købe det selv. Jeg købte bl.a. et billede af Gerda Wegener, da jeg var har sidst,« forklarer Dame Edna og smiler igennem de brillantindfattede sommerfugle på næseryggen.

Royal vurdering Da Dame Edna jo er erklæret royalist og stilbevidst, vil hun måske give os sin vurdering af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys stil, da de besøgte Århus for en uge siden?

Dame Edna lægger fem ringbeklædte fingre på JP Århus' udgave fra dagen efter bryllupsbesøget og sukker blidt som en pudderdåse.

»Åh, det er vel nok en historisk tid. Det danske prinsebryllup var på alle australske kanaler. Alle så det. Og alle var stooooolte af ikke bare Mary - men også af Frederik. Og det satte et naturligt fokus på Danmark, som mange ikke havde hørt om - bortset fra, hvad jeg havde fortalt dem...«

Dame Edna slår nakken tilbage og lader hånden glide igennem den lilla operette af en frisure.

»Du ved jo, at jeg introducerede dem for hinanden. Frederik ville jo have mig, men jeg følte, jeg havde været enke efter Norm for længe - og jeg elsker min frihed. Så jeg introducerede dem. Og deres barn skal hedde Edna - lyder det ikke smukt? Edna af Danmark? Men de venter sig ikke i øjeblikket - men de arbejder på det, kan jeg betro dig.«

Kan du lide deres tøjstil på billederne?

»Smukt. Hun er så gennemført. Må jeg beholde avisen?« spørger Dame Edna og lægger avisen, mens hun ser på journalisten med beslutsom sødme.

»Det er på mine råd, hun har klædt sig, så jeg er den forkerte til at dømme. "Hvad skal jeg tage på, Edna?" spurgte hun - dag og nat over telefonen. Flere gange om dagen. Og om natten. Og jeg sagde til hende: Tag hat på til Århus, og se, at det virkede!« smiler den farverige furie og understreger atter de stærke bånd imellem Australien og Danmark.

»Min kjole "Operahuset i Sydney" er jo inspireret af den danske arkitekts smukke mesterværk i Australien.«

Tror du, den kjole kunne passe på prinsesse Mary?

»Ja, måske i en modificeret version.«

Sult efter romance

Dame Edna har tydeligvis selv sin helt personlige stil. Tror du, kronprinseparret vil opnå samme selvsikkerhed?

»Jeg er en leder, ikke en efteraber. De er unge, de er først nu i gang med at udforske deres forhold. Meget få australiere ville træde ind i så svær en rolle med sådan en naturlighed og beslutsomhed. Jeg kan ikke rose hende nok,« siger Edna og øjnene ser drømmene ud igennen de brilleglas, der ikke er der.

»Hvem havde troet, da jeg mødte dig første gang - øeh, da jeg første gang hørte om dig - at vi ville sidde her i dag 10 år senere og tale om, at en tasmansk pige skulle være Danmarks Dronning? I en verden med krig i Irak og andre steder - en sådan verden sulter efter romancer - som denne friske brise fra Danmark. I øvrigt elsker jeg Danmark. Jeres dejlige komponister. Jeg holder meget af Carl Nielsen - og Rued Langgaard.

Kan Dame Edna virkelig forstå Rud Langgaards svært tilgængelige musik?

»Jeg elsker det. Ofte går jeg rundt og fløjter hans melodier i haven. Har du et sidste spørgsmål?«

Vi er mange kendere af dine shows, som undrer os over, hvor din faste hjælper, Madge, er blevet af. Hun var med i Skanderborg for 10 år siden?

»Madge er min brudepige fra New Zealand og hun har hidtil fulgt mig hele livet. Jeg har sendt hende hjem, hvor hun kommer fra! Hun er blevet excentrisk. Hun har fået storhedsvanvid.«

Vil hun have sit eget tv-show?

»Ja. Hun er så jaloux på mit succes. Da jeg var i Skanderborg, var jeg megastjerne. I dag er jeg giga-stjerne. Madge ønsker det samme for sig selv. Hun kan aldrig matche mig. Så hun er taget tilbage til New Zealand for at besøge venner og slægtninge. Men jeg ved tilfældigvis, at hun hverken har venner eller slægtninge. Hun og jeg har et had-kærlighedsforhold. Hun elsker mig - jeg hader hende.«

Audiensen med Dame Edna er forbi. Fotograf Johan er for længst over alle bjerge.

Da vi mødes på redaktionen, ser han undrende på mig, da han afleverer billederne. Hans øjne har igennem linsen fotograferet flere kongelige personer, end Barry Humphries har trykket i hænderne.

Nu ryster han på sit erfarne hovedet og spørger:

»Er denne opgave ikke en fis i hornlygte?«

anders.lange@jp.dk