Skydning: En beskeden vinder
Torben Grimmel er af mange udpeget som et af de bedste bud på en dansk OL-guldmedalje. Selv tager han det mere afslappet og stiler i første omgang efter en plads i finalerunden.
Han ligger helt stille på gulvet. På maven. Benene stritter ud fra kroppen i hver sin retning, og foran ansigtet holder han med begge hænder om sin riffel. En hånd på løbet og en finger på aftrækkeren. Ikke en rysten, ikke en sitren. Helt stille.
På den åbne skydebane i Vestereng fejer det danske sommervejr med rusk og regn på tværs af skyderetningen og får det høje græs til at lægge sig ned. Skytten ligger der også. Tiden går, alt andet står stille. Så bevæger højre pegefinger sig en millimeter, og stilheden afbrydes af et smæld.
Beskedent mål
Han løfter højre øjenbryn for kort efter at rynke det. Vinden tog fat i kuglen, og i stedet for det sædvanlige pletskud må han tage til takke med en ni'er. Det huer ham tydeligvis ikke. Heller ikke selv om det bare er træning. Hvert et skud bliver sendt af sted med koncentration og akkuratesse, som gjaldt det en OL-guldmedalje.
Det gør det til august. Torben Grimmel er et af Danmarks største medaljehåb ved OL i Athen. Disciplinen hedder 50 meter riffel/60 skud liggende. Det seneste års tid har han vist stor styrke ved blandt andet at vinde World Cup-finalen sidste efterår og senest med en serie på 598 point ud af 600 mulige ved det lokale skydestævne Århus Open.
Ved OL i Sydney for fire år siden blev det til en sølvmedalje. Den vil han naturligvis vældigt gerne veksle til én af mere ædel karakter, men målet er i første omgang mere beskedent.
»Som ethvert andet stævne jeg skyder, vil jeg selvfølgelig gerne vinde. Men et delmål er i første omgang at placere mig blandt de otte bedste i den indledende runde, der ryger videre til finalen,« siger Torben Grimmel og fortsætter.
»Der er utroligt stor lighed mellem de bedste, og det er de helt små marginaler, sommetider tiendedele af en millimeter, der afgør placeringerne i finalen. Så alt kan ske,« slår han fast.
Den 28-årige århusianer, der er i færd med at uddanne sig til pædagog, giver ingen tilfældige svar. Alle spørgsmål bliver først fordøjet, og ligesom når han trykker på aftrækkeren, så er det gennemtænkt, når han åbner munden.
Torben Grimmel var 14 år, da forældrene endelig gav ham lov til at melde sig ind i en skytteforening. Han havde gennem længere tid plaget dem, men de var ikke vilde med idéen. De havde den gængse opfattelse, at skydning kun er for skydegale psykopater.
Det første stævne som junior resulterede i en forfærdelig pointscore, men allerede stævnet efter hentede han 20 point ekstra. Siden gik det slag i slag, og allerede i sin første sæson i 1992 kvalificerede han sig til junior-EM.
Fast inventar
»Lige inden EM var jeg på en skydeskole i Tyskland, hvor jeg fik pumpet noget selvtillid ind i mig. Det havde jeg virkelig brug for, for det blev ikke ligefrem delt rundhåndet ud til dagligt,« siger Torben Grimmel.
Han blev sensationelt nummer fem, og siden har han været fast inventar på først juniorlandsholdet og senere seniorlandsholdet.
Forældrenes modvilje blev ret hurtigt vendt til stor opbakning. Faren, Bernd Grimmel, er endog gået så langt som til at blive skydelærer, og han træner i dag Århus' største riffeltalenter i kraftcenteret i skytteklubben DSB/ASF.
Til at begynde med var det fascinationen ved at stå med et våben i hånden, der fængede hos Torben Grimmel. Men den fortog sig meget hurtigt og gav plads for en dybere og mere grundlæggende fascination.
»Det, der gør det for mig, er spændingen i jagten på at lykkes og siden glæden ved at lykkes. Ikke bare én gang, men også gangen efter. Derfor er det egentlig også fedt nok, at man ikke lykkes hver gang. Så tror jeg hurtigt, at jeg ville synes, det var kedeligt,« siger Torben Grimmel, der ved det seneste DM måtte nøjes med en tredjeplads.
Og når det hele går op i en højere enhed med en perfekt serie ved et betydeligt stævne, så kan han nærmest blive helt høj af det.
»Det giver helt klart et sus. Spændingen stiger, efterhånden som man kan se, at det bliver til noget, at man bliver ved med at ramme plet. Og når det så står klart, at sejren er hjemme, og at resultatet er helt i top, så strømmer glæden gennem kroppen på en,« siger han.
Men man kan ikke nødvendigvis se det på overfladen. Skydning er ikke just kendt for glædesudbrud á la trøjen over hovedet i fodbold eller glædesbrøl i kuglestød. Det har OL-skytten en fornuftig forklaring på.
»Når man skyder, er man dybt, dybt koncentreret. Det føles lidt ligesom at bevæge sig rundt i en boble uden kontakt til verdenen udenfor. Og det tager lige 5-10 minutter at komme ud af boblen igen, så derfor ser man sindelagsmæssigt ikke den store forskel på mig, når jeg vinder. Og det er altså ikke, fordi jeg er højrøvet eller arrogant,« kommer det med et smil fra skytten.
Han virker en smule beklemt, når snakken falder på hans store internationale præstationer og hans fremragende evner bag et sigtekorn. Han har svært ved at sige, at han er god, men resultaterne taler selvfølgelig også deres eget tydelige sprog.
OL nummer tre
»Jeg synes, det er rigtig fedt, hvis folk interesserer sig for det, jeg foretager mig. Men jeg har ikke noget behov for at hævde mig selv, og jeg har ingen trang til at være landskendt eller semikendt. Så havde jeg nok også valgt noget andet at give mig til,« siger Torben Grimmel med en stille, ironisk latter.
Athen bliver hans tredje OL-optræden, så han er trods sine 28 år allerede en af de mest garvede i den danske OL-lejr. Men det betyder ikke, at det er gået hen og blevet ren rutine.
»Jeg går måske nok mere roligt ind i flyveren end dem, der skal af sted for første gang. Men samtidig tror jeg, at jeg glæder mig mere denne gang, end jeg har gjort de foregående to gange,« siger han og fortsætter.
I sidste øjeblik
»Forud for Atlanta og Sydney blev jeg udtaget i sidste øjeblik, så jeg nåede ikke rigtigt at gøre mig så mange tanker, før jeg stod midt i det hele. Denne gang blev jeg forhåndsudtaget allerede sidste sommer, så derfor har jeg haft meget længere tid til at gå rundt og glæde mig.«
Han er af mange udpeget til at være et af de bedste danske bud på en guldmedalje. Det tager han - som så meget andet - med knusende ro.
»Jeg har da tænkt tanken, at det er muligt for mig at vinde. Men hvis det ikke lykkes, så er det også fint for mig, så længe jeg kan sige over for mig selv, at jeg har givet alt i mig på dagen,« siger Torben Grimmel og slutter.
»Og så er fordelen jo også ved skydning, at man kan fortsætte på topplan i mange år. Så hvis jeg virkelig vil, er der mulighed for at få en chance mere eller to.«