100 års op- og nedture

Da Frihedens grundlægger Hans Rising efter 50 år med Restaurant Terrassen i 1954 trak sig tilbage, valgte Århus Kommune at ansætte restauratør, komponist og revyforfatter Dan Christophersen fra Aalborg som chef.

Han fik til opgave at omdanne Friheden til en forlystelsespark, men der gik nogle år med politiske diskussioner om, hvad man egentlig ville med det hyggelige sted i skoven.

Man fik bygget det såkaldte Papageno-Teatret, der havde 66 bænkerækker, og som i 1969 skiftede navn til Tivoli-Teatret.

Dan Christophersen kom hurtigt i gang med at opføre sommerrevyer, som blev meget populære.

I 1957 forsøgte tivoliejer Marius Kobberrød med held at placere forlystelser ved Restaurant Terrassen, og denne sæson blev også en stor succes, fordi der optrådte en række artister på friluftsscenen.

Eksempelvis var der 15.000 tilskuere, som ville høre tyskeren Lieselotte Malkowsky synge årets tyske slager - "Das Herz von St. Pauli".

Hegn om Friheden

1957-sæsonen viste vejen, og året efter dannede Marius Kobberrød, Dan Christophersen og Århus Kommune et interessentskab og en seksårig aftale.

For første gang blev Friheden indhegnet, og den 2. maj 1958 åbnede stedet som Århus Folkepark - om end folk blev ved med at kalde parken for Friheden.

Åbningsdagen blev i øvrigt dramatisk for parkens 15.000 gæster. Aftenen druknede i regn, og et festfyrværkeri antændte stråtaget i det 100 år gamle skovfogedhus, hvor det hele egentlig begyndte. Huset blev totalt ødelagt, og senere blev der på tomten opført værtshuset Humlehaven - det nuværende Restaurant Friheden.

Den første sæson som folkepark blev en succes med flere end 400.000 betalende gæster, men trods pæne investeringer i kørende forretninger og en tribunescene med plads til 7.000 tilskuere dalede besøgstallet.

Der var ganske enkelt for få tilbud. Århusianerne ønskede mere musik og underholdning, flere restauranter, bedre udsmykning og mere lys i folkeparken.

I 1959 var besøgstallet dalet til 252.000, og i et forsøg på at vende udviklingen ansatte kommunen den unge Leif B. Jensen som chef. Succesen udeblev, og i 1964 opsagde byrådet kontrakten med Dan Christophersen, så tivoliejer Kobberrød var alene i den sæson.

Et politisk flertal besluttede at omdanne parken til et aktieselskab med kommunen som hovedaktionær, ligesom politikerne afsatte penge til at udvide parken med én hektar, hvor arkitektfirmaet Friis & Moltke fik til opgave at tegne et område, som var billigt at opføre og havde et særpræg.

I 1966 åbnede Tivoli Friheden i et nyt look med mange boder, flere restauranter og mere gøgl.

Ny direktør var Jørgen Schwartzbach, der omdannede revyen til et sommerteater, og i Dansetten blev der spillet pigtrådsmusik til stor glæde for byens unge.

Hal til koncerter

I 1967 havde Friheden 41 forlystelser, og samme år kom Marselisborg-Hallen til. Her var der koncerter og optræden - indtil hallen på grund af store økonomiske problemer i 1976 måtte sælges til Aarhus Idrætspark.

I 1973 ejede Friheden A/S alle forlystelser, men tjente alt for lidt, og de følgende 10 år blev lige så dårlige.

Friheden gik i 1983 i betalingsstandsning med en gæld på 11,5 mio. kr. Byrådet fik da overtalt Leo Belli til for anden gang at tage over.

I 1988 overtog Silvano Dainese, der importerede tivoliforlystelser, alle Frihedens forlystelser. De øvrige tilbud blev også givet i forpagtning, så kommunen kun havde ansvaret for de kulturelle aktiviteter og vedligeholdelse af det store parkområde.

I 1991, efter et års tid som "føl" hos Leo Belli, overtog den kommunale chef Anders Birch Iversen posten som direktør, og hans mål var at gøre Friheden til en turistattraktion ved hjælp af store kommunale investeringer. Blandt andet blev Tivoli-Teatret istandsat og parken omlagt for 13 mio. kr.

62 attraktioner

I slutningen af 1990'erne havde Friheden 62 attraktioner, og besøgstallet lå omkring de 300.000 - dog med en dalende tendens og næsten konstante underskud.

Den dårlige økonomi betød et brud med Silvano Dainese ved kontraktens udløb, så i 1999 stod kommunen igen som ejer af alle forlystelser.

En total privatisering af Friheden blev besluttet, og i februar 2000 tog nye ejere over med Kim Elgaard fra Dansk Automat Eksport og Carsten Ernst Nielsen i spidsen.

Kamp om støjen

For et år siden trak Carsten Ernst Nielsen sig på grund af et voldsomt arbejdspres som restauratør og direktør sig tilbage som daglig leder og senere også som medejer (han ejede 17,5 pct. af aktierne, Kim Elgaards firma ejer 50 pct.).

Hårdt sled det også på nerverne, at Carsten Ernst Nielsen forgæves kæmpede for, at Tivoli Friheden fik mere rimelige støjgrænser. For 15 år siden, da tilflyttede naboer til Friheden også klagede, var støjgrænsen på 50 decibel, i dag er kravet 46 decibel.

Siden nytår har den 42-årige Henrik Ragborg Olesen været direktør og således også haft ansvaret for den store jubilæumsdag lørdag den 31. juli. På grund af omrokeringerne i ledelsen i fjor blev der meget sent taget hånd om at arrangere denne store dag.

F.eks. ærgrer det Henrik Ragborg Olesen, at der ikke blev tid til at få skrevet og udgivet en jubilæumsbog, »for der er eventyrligt meget at fortælle fra disse 100 år,« som han siger.

Han øjner dog en mulighed op til den 2. maj 2008 - for da vil det være 50 år siden, at Friheden blev til en folkepark med et koncept, som i dag er videreudviklet.

kras@jp.dk