Grenåbanen igen, igen

JEG MÅ UNDRES når man som skatteborger i denne kommune følger føljetonen om Grenåbanen næsten dagligt. Der er ganske mange forslag i luften i øjeblikket, dog kun et brugbart.





  • Grenåbanen skal naturligvis, som det er foreslået tidligere, føres bagom byen og tilsluttes den østjyske længdebane. Så er tilkørslen til havnearealerne løst, det samme er problemerne med diverse broprojekter på Grenåvej - og Grenåbanen vil fortsat bestå.
  • Samtidig kan problemerne med en letbane langs havnen løses med en trolleybus. Etableringen er billig, og bussen kan køre på den eksisterende vej.
  • En ekstra gevinst er, at der så bliver nem adgang til havnen, og at der kan etableres et 8-10 m bredt panoramastrøg fra træskibshavnen til Stationsgade i Risskov, med fortov, cykelsti, rulleskøjtebane og masser af bænke banen er jo borte. Sikke et liv der bliver.




Der er for resten også en verden udenfor Århus.

Hent inspiration

Jeg undres også over, at man ikke ser ud over den lokale næsetip og får flere udenlandske ideer til, hvordan problemerne løses. Tyskerne har rådgivet om letbanen, javel. Men ved mange af de andre opgaver savner jeg, at man kigger ud over grænserne for at hente inspiration til løsninger.

I Rom har man bl.a. løst trafikproblemer i den indre bydel med små fikse elbusser og trolleybusser.

I Miami i Florida har man blandt andet et panoramafortov langs havet med bænke, træer o.s.v.

I Las Palmas på Gran Canaria har man et lignende fortov langs havet.

Nu, da Grenåbanen har været drevet med busser drift, har man vel fået nogle tal for belastning og udgifter og eventuelle besparelser ved denne driftsform og kan bruge dem i en senere beslutningsproces.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen