Kvinder bagefter på paratviden

Ny test på Aarhus Universitet viser, at de kvindelige studerendes paratviden er meget lavere end deres mandlige kollegers.

En ny undersøgelse blandt de historiestuderende på Aarhus Universitet viser, at de mandlige studerende har langt større paratviden end de kvindelige studerende.

I en test med 32 spørgsmål om emner som geografi og historie har de mandlige studerende et gennemsnit på 17 rigtige svar, mens de kvindelige studerende i gennemsnit har svaret rigtigt på otte spørgsmål.

Bag undersøgelsen, der er omtalt i Aarhus Universitets blad Campus, står Anders Bøgh, lektor på Institut for historie og områdestudier.

Kendt undersøgelse

Han har genbrugt en meget omtalt undersøgelse lavet af lektor Gorm Harste på statskundskab, og lidt for sjov prøvede han at teste den på 103 historiestuderende på anden årgang.

»Det var meget tilfredsstillende at se, at de historiestuderende var 50 pct. bedre end de studerende på statskundskab. Men jeg blev meget overrasket over at se, at mændene var dobbelt så gode som kvinderne, for mit generelle indtryk er, at der ikke er forskel på mandlige og kvindelige studerendes evner,« siger Anders Bøgh.

Også undersøgelsen på statskundskab viste en forskel i svarprocenter mellem mænd og kvinder. Mens mændene i gennemsnit havde 12 rigtige svar, havde de kvindelige studerende 7 rigtige svar.

Resultaterne på historie frister nu Anders Bøgh til en nærmere undersøgelse af, om der også er forskelle i de studerendes eksamensresultater, hvilket han dog ikke umiddelbart tror.

»Debatten om Gorm Harstes undersøgelse viste, at der i den danske uddannelsesverden er en generel holdning om, at skolesystemet skal forsyne eleverne med en mængde paratviden om emner som historie og geografi. Samtidig må man sige, at forudsætningen for at øge sin viden er, at man har et skelet af viden til at hænge ny viden på, og derfor kan man ikke sige, at det er irrelevant, om de kvindelige studerende har en god faktaviden,« siger han.

Dorthe Thomsen, ph.d. og amanuensis på Psykologisk Institut, forsker i kognitiv psykologi, og hun har følgende bud på en forklaring:

»Generelt er det sådan, at man bedst husker det, man er interesseret i, og måske har mænd og kvinder forskellige interesser inden for historisk viden. En anden forklaring kan være, at mænd har en større interesse i at have meget faktaviden, fordi faktaviden måske har en højere status hos mænd end hos kvinder,« siger hun.

jorgen.rye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen