Vi er trætte af politikernes teatersport
Dansk politik er ved at være lige så showpræget som amerikansk. Vi kender teatersport fra tv-programmet "Så hatten passer". Teatersport er en mellemting mellem en sportsdyst og en teateroptræden.
På Venstres landsmøde i Herning så vi vores statsminister dyrke denne sportsgren, og Anders Fogh Rasmussen havde øvet sig på sin skolekomedie.
Man kunne simpelthen se, hvordan han anstrengte sig for at være spontan på de rigtige tidspunkter. Det virkede, som han havde lånt sin vens George Bush' øresnegl. Den, der gjorde ham pukkelrygget under den amerikanske valgkamp. Det virkede som om, at spindoktorerne sad i et kontrolrum og Pinocchio-styrede ham: Og nu, Anders, lød det i øresneglen, nu skal du smile og spjætte lidt med benet - og så gjorde han det. Væk med minimalstaten, for nu skal magten sikres. Scenen er sat.
Dumpekarakter
Nu er den danske valgkamp skudt i gang, og vi vil opleve mere teatersport. I Århus kan det komme til at minde om en amerikansk præsidentvalgkamp mellem de unge løver Nicolai Wammen (NW) og Louise Gade.
Kåringen af NW var som ved et amerikansk partikonvent, og vi så teatersport i verdensklasse. Vi fik en ønskeliste for Århus, som vist kun julemanden kan indfri, men alligevel med håb om et bedre Århus. Dumpekarakter kan vist kun gives til rådmand Poul B. Skou og hans nedsættende udtalelser om konfirmandtale (JP Århus 27/11).
En konfirmandtale er jo netop den første tale og starten på voksenlivet med begejstring, visioner og drømme. En måske naiv drøm om et samarbejdende byråd, der vil andet end teatersport. En drøm om »at kommunen skaber fundamentet for nye arbejdspladser ikke bare i dag, ikke bare i morgen - men også om 4, 8, og 12 år.« (NW 25/11). Scenen er sat.
Men vi vil have realistiske visioner og ikke mere af den teatersport, der har udspillet sig i byrådet eller som den maratonforestilling, jeg oplevede tirsdag 23/11, da Folketinget diskuterede den fremtidige beskæftigelsesindsats. Regeringen og dens støtteparti, Dansk Folkepart, i (DF) skamroste sig selv for sin indsats for de arbejdsløse. 10.600 flere var kommet i arbejde. Oppositionen fremførte, at flere end 30.000 var blevet ledige i de seneste tre år, og vi har mistet over 50.000 private arbejdspladser.
Scenen var sat, der improviseres, og dysten kan gå i gang.
Alle partier kæmper om hovedrollen, som dem, der gør mest for vores arbejdsløse. Statistikker bliver læst og fordrejet. Tilbage sidder publikum og tænker: Mon de husker, der er levende mennesker bag deres mange tal og statistikker? Arbejdsløshed er ikke teatersport, og vi er trætte af teatertorden i byråd og folketing med ord som økonomisk gulerod, én dør og ét system, samme medicin til samme sygdom, vi venter på opsvinget, ledigheden er konjunkturbestemt, skattestoppet løser beskæftigelsesproblemerne, kvotestyring, jobrotation, jobtræning, visitations-værktøjskasse, arbejdsmarkedsparathed, mobilitet, kvalificeret arbejdskraft, omstillingsparat, straksaktivering, hovedløs aktivering. Ja, selv jeg skal aktiveres, mener min kone, men her er det en anden sportsgren - mere motion.
Scenen er sat.
»Du skal aktiveres,« siges der til de ledige. Møder mange ledige, der har arbejdet i 30-40 år, og som synes, aktivering er et dum-smart og nedværdigende ord.
Til at blive rundtosset af
De ledige bliver rundtossede og kan ikke finde rundt i systemet med én dør, men én dør i et kafkask system.
Nu er de nemlig blevet udliciteret til såkaldt anden aktør. De har ingen fast sagsbehandler hos Arbejdsformidlingen (AF).
»Nu kendte ellers både Peter og jeg hinanden, men nu er der en ny hver gang«. Den ledige vil behandles anstændigt og som en individuel person med respekt for deres "historie".
Ud med de fine ord og gør så noget ved det stigende sygefravær og den stigende langtidsledighed. Respekter det grå guld med et arbejde og tving dem ikke på efterløn.
Hjælp de kortuddannede og de ufaglærte med uddannelse. Hjælp de 18 pct. unge, der forlader folkeskolen med så dårlige læsefærdigheder, at de ikke kan klare en ungdomsuddannelse.
Hjælp den million danskere, der har brug for at få forbedret deres læsestave og regnefærdigheder.
Hjælp de 4.000 elever, der til nytår står uden praktikplads.
Scenen er sat til sidste akt i denne amatørforestilling. Politikere, dyrk jeres teatersport på jeres forskellige landsmøder og partikonventer, men fri os andre for at være publikum. Kære Nicolai Wammen og Louise Gade, vi vil se politik og ikke teatersport.