Leder: En ulige kamp

De pågældende skal ikke vente megen sympati, for det er på tide, at loven følges også på det alternative forretningsmarked. Det kan ikke passe, at virksomhedsejerne ikke kan finde ud af reglerne. De vil ikke, og der anvendes en kreativitet for at undgå at betale, der har en sådant talent, at det er mistænkeligt.

Det er heller ikke rimeligt for de virksomheder, der troskyldigt betaler. De påføres en fuldstændig umulig konkurrence.

Hvis man kan undgå alle slags afgifter, er det ikke noget problem at være billigst og samtidig hente de største fortjenester.

Told & Skat har i 2004 gennemført en række kontrolaktioner blandt firmaer, der drives af forretningsdrivende af anden etnisk herkomst end dansk. For flere af disse foretagsomme forretningsdrivende må mødet med den danske administration være lidt af et chok, men det kan ikke komme bag på dem, at de penge, der bruges til at drive samfundet, skal komme et sted fra. Told og skat er en af måderne.

Indfødte danskere lærer meget tidligt, at Told & Skat er en etat, det ikke betaler sig at gå i clinch med, for den vinder som regel. Dens beføjelser er større end politiets, og den enkelte er dårligere stillet end i en simpel kriminalsag. Det er afdækket i utallige reportager, og at besejre Told & Skat kræver som minimum, at ens dokumentation er i orden, og at man er i besiddelse af stor tålmodighed.

Der er heller ikke noget at sige til, at skattevæsenet er træt af hele tiden at skulle gennemføre kontrol i de samme forretninger, give formaninger, henstillinger og beskedne bøder for efterfølgende at konstatere, at folk intet har lært, og at de venlige henstillinger er overhørt.

Omvendt vil det næppe vare længe, før tingene er i orden, hvis sanktionerne er tilstrækkeligt skrappe, og det bliver de med reglerne om næringsbrev, så forretningen ikke uden videre kan sælges videre til en slægtning.

Det er trist for foretagsomheden, at vi er havnet i den situation, men der er åbenbart kun én ting, der vil hjælpe: Nultolerance.