Bykirke lagde dårligdomme bag sig

Den lille menighed i Bykirken i Mejlgade blev i går tilbudt en tom container til ting, der symboliserede alt det, de gerne vil lægge bag sig fra 2004.

Nogle episoder og begivenheder bør man lægge fra sig og skue frem mod 2005 uden dem i den mentale bagage. Andet skal huskes eller må gennemleves.

Mens katastrofen i Sydøstasien stadig tager til i omfang og sidder på nethinden, og mens tusindvis af århusianere kæmpede om udsalgstilbuddene, herskede en dejlig ro og hyggelig stemning inden døre i "Svineriet" i Mejlgade.

Her holder den lille menighed i Bykirken til et par gange om måneden. I går stod den igen på "bøn og brunch" - men med et ganske særligt programpunkt.

Præst Andreas Nielsen havde fået den ide at få fat i en stor affaldscontainer. Efter morgenkaffen, salmesang og en kort prædiken, blev containeren kørt ind i lokalet, og alle bevægede sig forbi den. Havde man ikke ting med hjemmefra, var der mulighed for at låne til lejligheden, så den symbolske og stærkt individuelle begivenhed kunne gennemføres.

Andreas Nielsen forklarede om sin ide, at han selv tidligere har haft en god oplevelse af samme karakter. Da blev sten sænket ned i vand. Stenen repræsenterede, hvad den enkelte gerne ville slippe, og vandet symboliserede Guds nådes hav.

»Ideen er, at vi har pinlige episoder, triste tanker eller oplevelser, som vi gerne vil af med, og dette fysiske udtryk kan forhåbentlig have en virkning,« sagde præsten, som samtidig pointerede, at ikke alt nødvendigvis skal fjernes fra sindet. Noget skal løses eller gennemleves.

Forløsende effekt

»Men det kan have en forløsende effekt at lægge visse ting over til Gud, eller man kan få tilgivelse for en skyldfølelse.«

»Dårlige tanker, oplevelser eller skyldfølelse kan sidde som en elastiksnor i ryggen, og pludselig trækker det os bagud. Derfor er det befriende at slippe af med.«

Søndagens arrangement var planlagt, før den enorme katastrofe i Asien indtraf. Om det sagde Andreas Nielsen:

»Måske kan det være sundt, at visse vestlige velfærdsproblemer sættes i relief. Vi kommer til at tænke over, hvad der virkelig betyder noget i vores liv. Katastrofen kan danne baggrund for vore reflektioner.«

Efter at have smidt ting i containeren tilbød kirken som sædvanlig hver enkelt tilstedeværende at komme i forbøn. Inden da havde alle mulighed for at skrive lidt ned på en seddel, og på baggrund af disse notater eller andet, blev formuleret en speciel og personlig forbøn.

Dagen sluttede med nadver og tænding af lys.

ulla.noerby@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen