Regeringen spænder ben for nyt magistratsstyre

Hold fingrene fra det kommunale selvstyre, lyder beskeden til regeringen fra både S og V i Århus.

Regeringens udkast til en ny strukturreform kan spænde ben for Århus Kommunes plan for et nyt magistratsstyre.

Et Ad hoc-udvalg i Århus kom for nylig med et udspil til den fremtidige styreform og opgavefordeling i kommunen. Blandt andet skal det sociale område og beskæftigelsesområdet varetages af den samme rådmand, men den går ikke ifølge regeringen.

Nu beder Socialdemokratiet og Venstre i Århus, regeringen holde fingrene fra det kommunale selvstyre.

»Vi risikerer, at regeringen tilsidesætter den lokale beslutningsproces og spænder ben for det grundige arbejde, der er lavet i Ad hoc-udvalget,« siger social- og beskæftigelsesrådmand Flemming Knudsen (S) med henvisning til, at Ad hoc-udvalget har arbejdet på sit udspil i over et år.

Kraftig indgriben

Ifølge regeringens udkast til strukturreformen skal beskæftigelsesområdet nemlig placeres under kommunernes økonomiudvalg eller et beskæftigelsesudvalg, der ikke varetager andre opgaver. Og ifølge et notat fra Kommunernes Landsforening vil det i praksis medføre, at »der skal vælges en ekstra rådmand« i Århus og dermed også, at Ad hoc-udvalget ændrer omfattende i oplægget til en ny styreform.

»Det en kraftig indgriben i, hvordan vi indretter os administrativt i kommunerne,« siger Flemming Knudsen.

Han peger på, at langt de fleste modtagere af offentlige ydelser samtidig har kontakt til det sociale system eller A-kasserne.

»Ydelserne indgår som et integreret led i den helhedsvurdering, der skal foretages med henblik på at bringe en ansøger fri af det sociale system. Derfor er det vigtigt, at kommunerne får mulighed for selv at tilrettelægge den politiske og administrative organisering efter lokale behov. Det skal ikke gøres pr. ministerdekret,« siger Flemming Knudsen.

Dumt af regering

Formanden for Ad hoc-udvalget Jens Winther (V) er enig.

»Regeringen bør holde sig fra det kommunale selvstyre. Det plejer der ikke at være nogle regeringer, der slipper godt fra at forsøge på, og det er dumt af denne regering at prøve,« siger Jens Winther, der derfor ikke vil tage initiativ til at ændre udvalgets udspil.

Ifølge forslaget skal Århus blandt andet have et ny magistratsafdeling for børn og unge op til 18-års alderen.

I så fald bliver børnepasningsområdet flyttet fra den nuværende magistratsafdeling for børn, beskæftigelse og familieområdet.

Udspillet er i øjeblikket i høring blandt kommunens ansatte, men skal, hvis det vedtages i byrådet, træde i kraft fra 2006. Ét år før strukturreformen.

heidi.plougsgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.