Husk på sikkerhedsnettet, tak

Hvis folkeoplysningsloven afskaffes, er det vigtigt ikke at fjerne garantierne for det frivillige arbejde med børn og unge.

BÅDE PÅ LANDSPLAN og lokalt har Venstres idrætspolitiske ordfører, Leif Mikkelsen, været ude med tanker om at afskaffe folkeoplysningsloven, når kommunalreformen gennemføres i 2007.

Leif Mikkelsen tænker sig, at da den enkelte kommune allerede i dag har meget stor indflydelse på folkeoplysningslovens udmøntning lokalt, så kan man lige så godt afskaffe loven helt, og lade det være op til en kommunal afgørelse alene hvordan det lokale foreningsliv, folkeoplysning og ungdomsarbejde skal støttes økonomisk og politisk. En sådan beslutning vil få store konsekvenser for foreningslivet i Århus.

Som loven er i dag, så er der ganske rigtig vide rammer for, hvad den enkelte kommune kan gøre indenfor folkeoplysningsområdet. Indenfor rammerne af loven kan tolkningen i Skanderborg således være ganske anderledes end i Århus.

Så langt så godt. At der netop er lokale forskelle og behov, og at alsidighed over tid og ud fra forskellig geografi kommer til udtryk på et levende område, som folkeoplysningsområdet er naturligt.

Til gengæld fastsætter folkeoplysningsloven også en række minimumsbestemmelser for, hvor der skal støttes økonomisk og politisk.

Århus Kommune er f.eks. forpligtet til at give de lokale, aktive foreninger gratis adgang til ellers aftentomme klasselokaler og andre ledige offentlige lokaler, og der skal ydes en vis økonomisk minimumsstøtte til aktiviteter for unge.

Folkeoplysningsloven fastslår også, at folkeoplysning for unge er langt mere end foreninger med mange medlemmer, som spiller fodbold, men f.eks. også helt små foreninger, eller politiske, mellemfolkelige og religiøse ungdomsforeninger. Alle er de med til at skabe samfundsengagement og forme holdninger.

Fortsat overlevelse

Jeg mener, at disse ting i høj grad er minimumskrav, der skal være med til at sikre fortsat overlevelse for foreninger og klubber, der aktiverer de unge, giver dem alternativer til pc-spil og hængemave, og løser en social opgave ved at inddrage de unge i et fællesskab, lære dem om deltagelse, engagement og forpligtelser.

Dette er væsentlige elementer i den danske folkeoplysningstradition. Og traditionen videreføres bl.a. ved, at der er sikret et minimum af lokal støtte, økonomisk og politisk. I en fremtid uden sådanne minimumskrav kunne man frygte, at endnu en kommunal sparekniv ramte midt i hjertekulen af dette arbejde.

Når en forening kaster sig ud i at lave aktiviteter for unge, og dermed begiver sig ud på en balancegang på linen hen over et truende hængedynd af medlemsfrafald, zapper-kultur, færre kroner i foreningskassen, stigende problemer med at få frivillige ledere osv., så fungerer folkeoplysningsloven med de minimumsregler, der er i dag, som et sikkerhedsnet for mange foreninger.

Vigtig opgave

De mange problemer og udfordringer til trods, så kan foreningerne tillade sig stadig at turde gå balancegang ud på den tynde line med det sigte at få unge engagerede medlemmer med sig over på "den anden side", fordi man ved, at der er et sikkerhedsnet spændt ud under én: Der er visse minimumsregler, som sikrer, at der er mere end ét forsøg til at løse en meget krævende, men utrolig vigtig opgave!

Kære Leif Mikkelsen. Dine tanker er interessante, og der skal være plads til lokale forskelle og alsidighed generelt, måske endda uden en egentlig folkeoplysningslov. Men fjern ikke garantierne for det frivillige arbejde med børn og unge. Lad nogle generelle minimumsregler blive tilbage på folkeoplysningsområdet, så foreningerne ikke skal til at krydse afgrunden uden sikkerhedsnet!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.