Der er så dejligt ude på landet...

Lars Henriksen og Merete Bjørn Henriksen er glade for, at de skiftede en trang bolig i Århus ud med landlivet på Djursland.

Den rene idyl eller dødkedeligt? Meningerne om livet på landet er delte. Efter JP Århus i onsdags fortalte historien om Line og Mikkel Andersen, som så bittert fortryder, at de lod sig forføre af et bindingsværkshus nær Randers, er det væltet ind med læserhenvendelser.

Nogle er enige med det unge par i, at mentaliteten på landet er træg, og at få, dyre kvadratmeter i Århus trods alt giver langt større livskvalitet end et stort, billigt hus på landet.

Andre mener, at der er tale om generaliseringer og peger på, at de aldrig selv har fortrudt skiftet fra storby til landsbyidyl. Det gælder blandt andre Lars Henriksen, der for to år siden sammen med sin kone, Merete Bjørn Henriksen, og tre børn flyttede fra Thorvaldsensgade i Århus C til et nedlagt landbrug i Attrup ved Ryomgård på Djursland.

»Kom til Attrup, så skal jeg vise jer mennesker, der er glade for at bo på landet,« skrev Lars Henriksen i en mail. Den opfordring kunne JP Århus ikke sidde overhørig.

Fire generationer

Denne lørdag formiddag får ejendommen god hjælp af sol og sommervarme til at præsentere historien om det gode landliv. Børnenes farmor og oldemor er på besøg, så fire generationer sidder ved havebordet på gårdspladsen.

De spiser jordbær, som er plukket i bedet bag huset. Sæsonen er god i år, fortæller 35-årige Lars Henriksen, der er ingeniør, før han viser rundt på ejendommen.

Et gennemgående tema er, at parret ikke er kommet så langt som ønsket med huset og haven.

»Det ser jeg som noget positivt, fordi det er et tegn på, at man simpelt hen gearer ned og kommer ind i et helt andet tempo herude på landet,« siger Merete Bjørn Henriksen.

Ved siden af jordbærbedet har Lars Henriksen støbt et kraftigt fundament, der skal bære to store drivhuse. Ved siden af står en cementblander. Stålskelettet ligger stadig på græsplænen.

De seneste to måneder har Lars Henriksen haft meget at lave på sit arbejde som projektleder for et byggefirma i Århus. Det smitter af på projekterne derhjemme.

Han har heller ikke fået sået græs på den del af den 5.000 kvm store grund, hvor niveauet ved hjælp af naboens rendegraver er sænket.

De store projekter har givet ham tilnavnet overingeniøren blandt naboerne, afslører Merete Bjørn Henriksen.

»Naboerne griner lidt af mig, fordi drivhuset bliver så godt funderet, at det vil kunne modstå et terrorangreb,« siger Lars Henriksen.

Han var overrasket over, hvor hurtigt han kom til at kende folk i landsbyen.

»I løbet af de første 14 dage lærte vi flere mennesker at kende end i den opgang, hvor vi boede i fem år inde i Århus. Naboer fra alle retninger kom og bød og velkommen og sagde, at vi endelig måtte komme til fællesspisning i forsamlingshuset. Og vi bare kunne komme forbi, hvis vi skulle låne en traktor eller en rendegraver,« fortæller Lars Henriksen.

Omdrejningspunktet

Forsamlingshuset er omdrejningspunktet for det sociale liv i byen, og familien er fast gæst, når der hver anden måned er fællesspisning. Den er også på plads, når der er høstfest, fastelavn og julearrangement.

Der er desuden tradition for, at alle i landsbyen bliver inviteret med, når der fejres runde fødselsdage.

Selv om de to tilflyttere er enige om, at der er en anden mentalitet på landet, er der i bund og grund ikke den store forskel på, hvad der snakkes om med de gamle venner fra Århus og med de nye naboer.

»Lige som århusianere kan have fordomme om dem herude på landet, kan man også herude have fordomme om københavnere og folk inde fra byen. Men når vi først sætter os ned og snakker sammen, er forskellen nok slet ikke så stor endda,« siger Lars Henriksen.

»For eksempel var det tidligere let at sidde med folk fra Århus og blive enige om, hvor forfærdeligt landmændene sviner, og hvordan de ødelægger grundvandet. Når jeg så diskuterer miljøpolitik med den lokale landmand, går det op for mig, at hov... Det kan jo godt være, at tingene er lidt mere nuancerede.«

Merete Bjørn Henriksen savner nogle gange at kunne følge tæt med i, hvad der sker i for eksempel Musikhuset i Århus, men den særlige ro på landet opvejer så rigeligt det savn, siger hun. Desuden er der kun 30 minutters kørsel, og så er man midt i det århusianske kultur- og cafeliv, supplerer Lars Henriksen.

Et fundament for ro

»Her er ingen larm og støj fra trafik. Det giver fundamentet for en eller anden ro, som jeg har brug for, når jeg til daglig stresser rundt på mit job, som i lange perioder er ganske krævende. Så er jeg nødt til at have sådan et sted her, hvor jeg bare kan komme hjem og slappe af. Jeg fatter ikke, hvordan vi kunne holde ud at bo inde midt i byen, hvor der hver nat var larm fra udrykninger og trafik,« siger Lars Henriksen. Især efter at ægteparret har fået tre børn, foretrækker han landlivet frem for cafelivet.

»Der er alligevel ikke noget ved at gå på café med tre børn. Herude er vi midt i det hele. Det er forholdsvis tæt på Århus, Randers, Grenaa og Ebeltoft, som alle er byer med gode tilbud. Om sommeren kan vi vælge strand efter vindretningen, og jeg kan altid finde et godt sted at tage ud at fiske,« siger Lars Henriksen.

Landlivet giver dog også visse praktiske udfordringer. Der er længere på arbejde, og børnene skal køres til fritidsaktiviteter. Til gengæld fik parret nærmest de 192 kvm bolig og 350 kvm udlænger »kastet i nakken« til en pris i underkanten af 1,3 mio. kr.

Det betyder, at Merete Bjørn Henriksen har mulighed for det meste af tiden at gå derhjemme og være base for børnene. Hun pusler desuden med det næste store projekt:

At omdanne én af længerne til Bed & Breakfast-hotel.

martin.johansen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen