Jeg bryder ikke armslængde-princippet

Uffe Elbæk har hverken magt eller lyst til at blande sig i Voxhalls bestyrelses daglige prioriteringer.

JEG ER NETOP vendt tilbage til Århus efter en uges sommerferie i Berlin. Derfor er det først nu, at jeg har læst det debatindlæg, som formanden for Voxhalls bestyrelse, Gunnar Kloppenborg Madsen, i sidste uge har skrevet under overskriften "Elbæks falske melodi".

Forhistorien for Gunnar Kloppenborg Madsens indlæg er den aktuelle debat om, hvilken rolle og forpligtelse de regionale spillesteder - og her specielt det kommunalt drevne Voxhall - har over for at pleje byens musikalske talentmasse.

Gunnar Kloppenborg Madsen mener, at jeg bryder med det kulturpolitiske armslængde-princip (princippet om, at vi som politikere ikke blander os i suveræne bestyrelsers suveræne beslutninger ude på de enkelte kulturinstitutioner), fordi jeg i nærværende avis har udtalt mig om Voxhalls særlige ansvar og rolle i forhold til den århusianske musikscene sådan helt generelt. Og i den aktuelle sag, mere specifikt i forhold til jazzscenen.

Besynderlig tomhed

Men hvad er det egentlig, at jeg har sagt? Jo, at jeg finder det højst besynderligt, at Voxhalls lokaler kan stå tomme og ubrugte hen det meste af ugen, når vi samtidig har et jazzensemble som Klüvers Big Band, som står uden egne øvelokaler. For hvordan kan det egentlig hænge sammen?

Jeg har altid rost den høje kunstneriske kvalitet, som præger musikprogrammet på Voxhall. Det har jeg udtalt offentligt, ligesom jeg har sagt det direkte til medarbejderne på spillestedet. Men det ændrer ikke ved, at mange af de navne, som man kan høre på Voxhall, lige så godt kunne have stået på scenen hos Musikcafeen eller på Train.

Dette er nødvendigvis ikke Voxhalls problem alene. Men det bliver meget hurtigt et problem for byen som sådan, fordi de tre regionale spillesteder ud over kommunale støttekroner også bliver støttet af musikudvalget under Kunststyrelsen. Og netop dette udvalg har påpeget, at spilleprogrammet på de tre århusianske spillesteder minder alt for meget om hinanden.

Som udenforstående (politiker) kan jeg ikke forstå, at musikprofilen på de tre steder - uden sammenligning i øvrigt - ligger så tæt på hinanden. Og mere specifikt kan jeg ikke forstå, at der hos Voxhall ikke er større programopmærksomhed på jazzscenen (som rummer så meget mere end Klüvers Big Band).

Kommunalt spillested

Når jeg kommentere specielt Voxhall, skyldes det jo, at Voxhall er et rent kommunalt spillested. Og dermed har jeg også nogle forventninger om, at netop Voxhall burde være det mest åbne og imødekommende regionale spillested af dem alle. Et spillested, som gjorde en dyd ud af at møde byens musikscene, der hvor byens musikscene er. For hvis ikke Voxhall skulle gøre det, hvem skulle så?

Forkert påstand

Betyder det, at jeg med disse holdninger bryder med armslængdeprincippet? Det tror jeg ikke. For jeg har hverken magt eller lyst til at blande mig i Voxhalls bestyrelses daglige prioriteringer eller beslutninger. Derfor er det helt forkert, når Gunnar Kloppenborg Madsen påstår, at jeg vil »tvinge vores regionale spillested, Voxhall, til at stille sig til rådighed for det kommunale jazzorkesters øjeblikkelige ønsker«. Hvordan skulle jeg kunne tvinge Voxhall til noget som helst? For Voxhall har en kontrakt med kommunen, og så længe den løber, er der ikke noget at komme efter - hverken politisk eller juridisk.

Men denne kontrakt skal på et tidspunkt genforhandles som alle andre kontrakter. Og til den tid (hvis jeg altså til den tid stadig er medlem af byrådet) har jeg som kulturpolitiker lyst til at tage en seriøs og nuanceret dialog med bestyrelsen. Og mine spørgsmål ville blandt andet være:



  • Har Voxhall ikke et problem, når spillestedets programflade ligger så tæt op ad de to øvrige regionale spillesteders musikprofiler?
  • Har Voxhall ikke en uudnyttet lokalekapacitet, som med fordel kunne bruges til den unge jazzscene samt Klüvers Big Band?
  • Har Voxhall ikke en særlig forpligtelse til at holde dørene åbne over for byens unge (som gamle) nye talenter?


Hvis formanden for Voxhalls bestyrelse, Gunnar Kloppenborg Madsen, allerede nu har tid og lyst til at tage denne diskussion, ville det være herligt. Men ellers tager vi den bare til sin tid. Og så kan jeg ved samme lejlighed sige Gunnar Kloppenborg Madsen tak for den fantastiske indsats, han yder på både ROSA og i forbindelse med SPOT-festivalerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.