Vi arbejder som gale

En tredjedel af alt sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. Danskerne er blevet et stresset folkefærd.

ET SAMFUNDS VELFÆRD kan ikke alene måles i kroner og ører. Stress er et voksende samfundsproblem, og der er sket en værdiændring, hvor vi nu definerer os selv udelukkende ud fra vores arbejde.

I dagens Danmark er det vigtigere, hvad man er, end hvem man er. Igennem arbejdet får vi vores identitet og det ikke at have et arbejde betragtes som en sygdom, der skal kureres.

Arbejdsmarkedet er i dag et vildskud med mere end 900.000 på overførselsindkomster, og samtidig har 11 pct. af de beskæftigede mindst ét bijob. Vi har fået en arbejdskultur, hvor vi arbejder som gale og får stress-symptomer, depressioner og højt sygefravær.

Sygefravær og stress

Jo mere stresset, jo længere sygefravær og der er store menneskelige, sociale og samfundsmæssige omkostninger.

Sygefraværet koster årligt Danmark 40 milliarder kroner, der svarer til 140.000 fuldtidsstillinger.

Århus Kommune bruger 600 mio. kr. om året på sygedagpenge og 10 pct. af de ansatte i Århus Kommune er i gennemsnit syge 103 dage om året.

Desværre er sygefraværet blandt kommunalt ansatte næsten dobbelt som højt som hos privatansatte. Var de syge i samme omfang som de privatansatte var der arbejde til - og mindre arbejdspres for - 9.000 flere læger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere eller social- og sundhedsassistenter og mere velfærd til os alle.

Mistænkeliggørelse

I stedet mistænkeliggøres de offentligt ansatte og de presses med nye lovkrav, kontrol og manglende ressourcer. De brænder ud, vi får mindre velfærd og de ansvarlige skulle meldes til Arbejdstilsynet.

Stressrelaterede sygdomme er i stigning på grund af samfundets og arbejdsmarkedets udvikling med øgede krav til effektivisering.

Med nedsat arbejdstid skal vi producere mere på kortere tid og mennesker tvinges ud i et arbejdsmæssigt maratonløb. Det er jo noget for noget.

Arbejdsmiljøet gør os syge, men lægerne er blevet dygtige til at holde liv i os og for at klare presset, er vi blevet en nation af pillemisbrugere, der må iscenesætte os selv, og spise Viagra og lykkepiller i spandevis.

Dårligt arbejdsmiljø

En tredjedel af alt sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø og det er vigtigt, vi skaber betingelser for et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tid til at udføre deres opgaver ordentligt uden at risikere sygdomsskabende stress.

Tag temperaturen på sygefraværet og lad os finde ud af, hvorfor de syge er syge eller hvorfor de raske ikke er syge.

Bliver man syg af at være arbejdsløs eller arbejdsløs af at være syg? Der er indført millimeterretfærdighed med straf og belønning. Vi ser på de ledige og de syge som var de andenrangsmennesker, der selv er skyld i deres elendighed.

Socialt netværk

Sundhed afhænger af et godt socialt netværk, så selvfølgelig er du mere syg, når du er ledig og sat udenfor med en elendig økonomi og med en betydelig risiko for isolation og stress.

Engang imellem kunne man da godt savne, at sygdom er guds vilje og hver mands herre. Men er der puls, kan du arbejde.

Næste år håber landets kommuner samlet at kunne spare 400 millioner kroner og forklaringen skulle være, at de syge kommer hurtigere i arbejde, fordi kommunerne tvinger dem (JP 29/11). Syv østjyske kommuner har brugt færre sygedagpenge i år. I i Ebeltoft og Silkeborg forventer man hverat spare to mio. kr. I Randers stiger udgifterne derimod fortsat.

Som plaster på såret får de syge tåbelige refusions- og løntilskudsordninger, som fleksjob uden jobgaranti eller arbejdsprøvning og derved undgår kommunen en førtidspension, der koster dem 30 pct. mere.

Sygdom er hver mands herre, men er det nu korrekt? Vi glemmer at det kun er 100 år siden vi fik elektrisk lys og vi burde sove, når det er mørkt.

Et godt arbejdsmiljø

Vores krop er millioner af år om at vænne sig til ekstreme nye livsbetingelser. Halvdelen af sygefraværet kan påvirkes med god ledelse og godt arbejdsmiljø.

I dag er arbejdsmarkedet sygt og jeg håber det forventet lavere sygefravær skyldes at vi har indset vi skal skabe arbejdspladser, der indrettes til mennesker og ikke mennesker, der skal indrettes til arbejdspladser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen