Minister går ind i ammoniaksag

Miljøminister undersøger, om der er behov for at stramme reglerne for opbevaring af farlige kemikalier. Det sker efter opfordring fra Århus Kommune.

På direkte foranledning af daværende teknisk rådmand Poul B. Skou (K) vil miljøminister Connie Hedegaard (K) nu undersøge, om reglerne for opbevaring af farlige kemikalier skal skærpes.

Poul B. Skou advarede i december om, at det kan få uoverskuelige konsekvenser, hvis Studstrupværket får godkendt en ansøgning om at anlægge et ammoniaklager på 100 tons og sendte i den forbindelse en kraftig opfordring til miljøministeren om at skærpe loven. Den daværende rådmand, der bakkes op af Århus Kommunes beredskabschef Jacob Andersen, argumenterede blandt andet med, at ammoniak er ekstremt farligt, og at »folk vil dø som fluer, hvis der sker et større uheld.«

Beboerprotest

Advarslen har fået folk i Studstrup til at protestere mod Studstrupværkets planer, og nu erkender miljøministeren, at der er grundlag for at kigge reglerne efter i sømmene.

»Under alle omstændigheder har jeg bedt Miljøstyrelsen om at være meget opmærksom på eventuelle behov for opstramning af reglerne. Det skal bl.a. ses i lyset af, at Styrelsen (..) i det nye år skal se nærmere på behovet for at sænke tærskelværdien for ammoniak i Risikobekendtgørelsen og foretage en gennemgang af landets risikovirksomheder,« siger Connie Hedegaard i et brev til kommunen.

Hun understreger dog, at mange af de regler, som Århus Kommune efterlyser, »allerede i vid udstrækning eksisterer og anvendes i praksis,« og peger på, at »den generelle agtpågivenhed omkring oplag af giftige og farlige stoffer nok er skærpet efter ulykken sidste år i Seest ved Kolding,« hvorfor det i dag kan virke som om, at der er forskel på, hvordan reglerne administreres lokalt. Det har også været en af kritikpunkterne fra Århus, men det afviser ministeren altså.

Ifølge kontorchef Claus Torp, Miljøstyrelsen, skal gennemgangen af risikovirksomhederne kortlægge, om der i nogle situationer eller generelt er behov for at sænke de nuværende grænseværdier, som er fastsat af en fælles EU-lovgivning.

»Og det er klart, at når vi går ind og laver en undersøgelse, er det fordi vi vurderer, at det i nogle situationer kan vise sig at være fornuftigt at lave en risikovurdering, selvom grænserne er under grænseværdierne i risikobekendtgørelsen. For eksempel hvis det er følsomme områder i nærheden af det pågældende kemikalielager,« siger Claus Torp og bakker derved delvist kritikken fra Århus Kommune op.

I dag ligger tærskelværdierne for ammoniak på henholdsvis 50 tons og 200 tons, hvilket betyder, at der skal sættes laves forskellige en risikovurderinger og nødplaner i tilfælde af uheld.

Informationsmøde

Hverken den nye teknik og miljørådmand i Århus Peter Thyssen (R) eller beredskabschef Jacob Andersen ønskede i går ikke at kommentere ministerens svar.

Det er dog fortsat Århus Amt, der afgør, om Studstrupværket får lov til at oprette ammoniaklageret, der skal bruges til at nedbringe udledningen af kvælstof i røg.

Herfra har man foreløbig indkaldt beboere i området til informationsmøde på tirsdag for at komme den voldsomme kritik af planerne i møde.

heidi.plougsgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.