Hundredvis af håndtryk for ny borgmester

Byens nye borgmester og byråd markerede i går, at en ny fireårig politisk periode indledes. Borgmester Nicolai Wammen (S) leverede hundredvis af håndtryk til besøgende fra nær og fjern.

Formanden for Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt var der ikke, men ellers var rækken af socialdemokrater, der i går troppede op på Århus Rådhus for at ryste næver med byens nye borgmester, ganske lang.

Pia Gjellerup, Bent Hansen, Jan Trøjborg, Ole Stavad, Jan Petersen, Thorkild Simonsen, Anne-Marie Meldgaard, Hüseyin Arac for blot at nævne nogle.

Sammen med flere hundrede andre besøgende stod de i kø for at hilse på Nicolai Wammen (S), der havde kæresten, Kirsten Brosbøl, ved sin side.

Tre på talelisten

Med receptionen blev det dels markeret, at der er kommet en ny borgmester i byen, dels at der er valgt et nyt byråd, som nu indleder de næste fire års arbejde.

Talerrækken var begrænset til tre, og dermed var der ganske få afbrydelser af snakken, der gik lystigt med tilhørende vin og pindemadder.

Formanden for den nye Region Midtjylland, Bent Hansen (S), fyrede godt op under de århusianske kedler med visioner om at få Europas bedste sygehusvæsen med Århus som centrum, ligesom han opfatter Århus som et lokomotiv for den nye region.

Men så afslørede regionsformanden, at der nok ikke bliver enighed på alle punkter mellem de to socialdemokrater.

»Ifølge mine oplysninger er det treethalvt år siden, at AGF senest har slået Viborg, og du kan nok ikke være enig i mit ønske om, at det også gerne skulle holde i denne valgperiode,« underholdt Bent Hansen med base i Viborg de forsamlede århusianere - herunder direktør i Århus Elite A/S Lars Windfeld.

Bredt samarbejde

Selvfølgelig skulle den nye borgmester sige et par ord til forsamlingen, og iklædt borgmersterkæde understregede han tidligere udsagn om, at han satser på det brede samarbejde.

»Vi står som bekendt i en meget alvorlig økonomisk situation, hvor der skal træffes svære beslutninger. Vi har derfor brug for et konstruktivt samarbejde og en åben og direkte dialog med regeringen. Selv om vi i byrådet hver især repræsenterer forskellige synspunkter og partier, ved jeg, at vi alle har det til fælles, at vi brænder for denne by,« sagde Nicolai Wammen.

Fremtiden vil så vise, hvor meget den detroniserede borgmester, Louise Gade (V), og den borgerlige blok brænder for at hjælpe Wammen med den økonomiske politik og eventuelle besparelser, som hans konstitueringspartnere i Enhedslisten og SF ventes at have det svært med.

I sin aftrædelsestale sagde Louise Gade (V), at byrådets partier skal forpligte sig på et samarbejde om visioner og handling.

»Jeg ved, at du ved, at de gyldne kæder forpligter blandt andet til samarbejde og det, at man sætter sig selv i anden række,« sagde Louise Gade.

Ud for at ryge

Receptionen var samtidig en afprøvelse af kommunens nye rygepolitik, der ikke tillader rygning i andre end dertil indrettede rum, og rådhushallen er ikke et af disse.

Derfor rykkede de mest trængende rygere mod indgangen for at træde af på nikotinens vegne.

christian.hansen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.