Fodbold: Strejke gav tysk kontrakt

10 kampe på Wolfsburgs andethold. Det er status for Rune Hansen efter det første år i Tyskland.

Det er sikkert endnu uvist for den almindelige fodboldtilskuer, hvad der kom ud af fodboldkonflikten i august 2004.

Superligaspillerne varslede strejke, mens modparten, Divisionsforeningen, svarede igen ved at lockoute de selvsamme spillere med en udsættelse af sæsonens femte spillerunde som resultat.

For den dengang 19-årige AGF-forsvarer Rune Hansen var konflikten imidlertid ikke så skidt, at den ikke var godt for noget. For mens kollegerne måtte se langt efter en fodbold i Danmark, tog Rune Hansen til prøvetræning hos den tyske VfL Wolfsburg. Og det fire dage lange ophold i Folkevognsbyen faldt positivt ud.

Han havde endnu fire måneder tilbage af sin kontrakt med AGF, da fodbolden på ny fik lov til at rulle herhjemme, men i vinterpausen vendte Wolfsburg tilbage. Rune Hansen havde overbevist klubbens ledere om, at han ville være værd at satse på.

Han valgte at tage chancen, og han har endnu ikke fortrudt. Heller ikke selv om Rune Hansen langt fra har væltet sig i spilletid, siden han for et år siden forlod AGF for at prøve sig selv af blandt VfL Wolfsburgs Bundesligareserver. For det er foreløbig her, han har hørt hjemme.

»Det har hele tiden været meningen, at jeg kun skal spille på andetholdet i min første periode i klubben. Det første halve år som ny på holdet var svært, og jeg fik fem kampe. Desværre er det kun blevet til det samme antal i denne sæson, fordi jeg har været meget skadet,« forklarer Rune Hansen.

Besked i god tid

Kontrakten løber frem til sommer, og derfor har den tidligere AGF-forsvarer nu kun et halvt år tilbage til at markedsføre sig selv. 10 kampe på ét år er næppe nok til at få forlænget aftalen. Alligevel bad Rune Hansen før juleferien sin agent, Ivan Marco Benes, tage en snak med ledelsen i Wolfsburg.

»Jeg vil gerne i god tid vide, hvad der skal ske. Jeg er glad for at være i klubben, og jeg synes, at jeg bliver bedre for hver dag. Træneren har også givet udtryk for, at jeg har en plads på holdet, når jeg er klar, men fremtiden skal ikke kun handle om andetholdet. Jeg vil gerne snart have udsigt til at spille førsteholdsfodbold et sted,« siger Rune Hansen.

Da han kom til klubben i januar i fjor, lå holdet i bunden af Regionalliga Nord - det tredjebedste niveau syd for grænsen - og sæsonen 2004/2005 endte med nedrykning til Oberligaen for Rune Hansen og Co. Målet for denne sæson er derfor klart.

Wolfsburg-reserverne skal rykke op igen. Ved indgangen til 2006 ligger holdet nummer fire med syv point op til Wilhelmshaven på rækkens eneste oprykningsplads.

Wolfsburgs andethold er også kendt som klubbens amatørhold, men spillerne inklusive Rune Hansen er langt fra amatører i almindelig forstand. For samtlige spillere på holdet lever af fodbolden på Oberliganiveau, og træner Uwe Erkenbrecher kalder til træning to gange dagligt ved klubbens tidligere Bundesligaarena, VfL-stadion, på Elsterweg. Her holder "amatørerne" til i dag, mens førsteholdet er flyttet ind på den nye hjemmebane, Volkswagen Arena.

Rune Hansen får stillet både bolig og bil - en VW'er naturligvis - til rådighed af folkevognsfabrikkernes fodboldklub, og lønnen er stor nok til, at han kan leve af fodbolden.

»Men det er ikke sådan, at jeg kan lægge en masse penge til side. Ikke en masse i hvert fald,« som den unge østjyde selv formulerer det.

Stor udfordring

I begyndelsen blev Rune Hansen installeret i en lejlighed sammen med en holdkammerat, men siden sommeren har han boet for sig selv.

»Det var rart at have én at bo sammen med den første tid. Det var fedt at have én at snakke med, og som kunne hjælpe med at oversætte, når der kom breve og lignende. Sproget var svært de første måneder, men nu er jeg efterhånden blevet stærk i det tyske. Det har været en stor personlig udfordring at være ung og flytte til et nyt land, og jeg havde også nogle fordomme om tyskere på forhånd, men de er blevet manet i jorden. Det er hyggeligt og meget ligesom at bo herhjemme,« siger Rune Hansen.

De tyske fodboldregler foreskriver, at klubber under 1. og 2. Bundesliganiveau blot må bruge tre spillere, der er fyldt 23 år eller mere per kamp. Det betyder, at Wolfsburgs reservehold generelt er et ungt hold, og sammenholdet blandt spillerne er godt både på og uden for banen.

»Samtidig har jeg jo ikke mere end fire-fem timer hjem i bil. Det har gjort det hele lidt nemmere for mig, men indtil videre har Tyskland været en god oplevelse, og hvis jeg ikke var løbet ind i skader, havde jeg været rigtig glad for mit første år hos Wolfsburg,« vurderer Rune Hansen.

Først gik det ud over et ledbånd i venstre knæ, og siden tog et ledbånd og ledkapslen i venstre fod skade, og som skadet spiller var det småt med opbakningen fra træneren.

»Han er ikke typen, der snakker meget med sine spillere, og han er vel på den måde typisk tysk. I stedet kunne jeg læse i avisen, at han mente, at begge mine skader var min egen skyld. Jeg ved nu ikke, hvordan det kan være det, for jeg vrikkede rundt på foden efter en hovedstødsduel, og jeg vred rundt på knæet i en tackling,« forklarer Rune Hansen.

Han havde første arbejdsdag i det nye år tirsdag. Atter fri for skader og klar til endelig at bevise sig selv i tysk fodbold.

Oberligaen begynder igen lørdag 28. januar, og Wolfsburg II åbner 2006 med et af sæsonens mest imødesete opgør. En udekamp mod lokalrivalerne fra Eintracht Braunschweig.

henrik.skov@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen