Ujævn sejr til Bakken Bears

For fjerde gang i sæsonen vandt Bakken Bears over Horsens IC. Denne gang blev sejren på 76-72, og selv om resultatet umiddelbart antyder en tæt kamp, var der reelt aldrig den store tvivl om Bakken's sejr.

Dertil var bjørnenes gennemarbejdede kollektiv for solidt over for Horsens IC's mere individuelt prægede spillestil. Vel var der flere århusianske udfald på vej mod sejren, men nogen reel spænding om kampens udfald var der ret beset aldrig.

Oppe at køre

»Vi var ikke helt oppe at køre, men havde selvfølgelig nogle gode perioder undervejs, hvor vi var i stand til at trække fra. Men helt godt synes jeg aldrig, det blev,« sagde Michael Niebling umiddelbart efter kampen. Den lange center var heller ikke, noget uforståeligt, helt tilfreds med sin indsats - trods sin status af at være århusiansk topscorer med 20 point.

»Jeg har endnu ikke fundet mit spil oven på min korsbåndsskade. Jeg mærker, det går fremad, men endnu mangler jeg en hel del i at nå mit niveau. Måske det kommer, når slutspillet går i gang,« sagde Niebling

Efter første periode lignede det en ren walkover for en tændt Michael Niebling og et motiveret Bakken Bears-mandskab. I løbet af få minutter var bjørnene foran med 7-0. Føringen blev fastholdt perioden ud - og endda udbygget til en føring på 23-13 efter de første 10 minutter.

2,12-meter-manden Niebling spillede i den del af kampen som var han trådt direkte ind på holdet som afløser for Chris Christoffersen. Godt nok mangler han 12 centimeter i at nå op på bornholmerens 2,24, og godt nok er Michael Nieblings spil langt fra kun centreret omkring kurven, men meget tyder på, på trods af hans egne indvendinger, at Niebling efterhånden for alvor er ved at løfte arven fra Big Chris.

Men som hos sine holdkammerater faldt Nieblings niveau i anden halvdel af anden periode, hvor Horsens IC fik ædt sig tilbage i kampen. Primært på flotte scoringer af holdets to altoverskyggende omdrejningspunkter, amerikanerne Spencer Ross og Monta McGhee.

Bears overtog kontrollen

I tredje periode overtog Bakken Bears igen kontrollen med kampen. Unge Mads Nyboe fik i den del af kampen en del spilletid, som han forvaltede ganske glimrende. Spilletiden blev til, dels på baggrund af fraværet af en skadet Andreas Jakobsen, der muligvis løb ind i en mindre hjernerystelse i en af kampens mange dueller om en tabt bold, men også fordi, at træner Geof Kotila på forhånd havde besluttet, at sådan skulle det være.

»Mads gjorde det meget fint, men generelt synes jeg det var tydeligt, at vi er en smule trætte for tiden. Det var vores tredje kamp på en uge, og selv om vi periodevis sad fint på kampen, specielt i forsvaret, var der også for mange udfald undervejs og for mange brændte frie skud,« sagde Kotila.

Brændte skud var der nok af i fjerde periode, hvor specielt atletiske Michael Cuffee ofte måtte se sine skud snuppe metalkanten på kurven i stedet for nettet. Amerikaneren var som vanligt stærk i reboundspillet og scorede fjorten point, men når først han får sit flotte skud til at matche hans utvivlsomme talent bliver han for alvor en magtfaktor hos Bakken Bears.

Det kan så passende ske, når slutspillet starter. Et slutspil som Bakken Bears synes sikker på at træde ind i som nummer et efter sejren over Horsens IC.

sport@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen